Sport - Ritzau

AaB sender sin tidligere topscorer til Tyrkiet

AaB sender sin tidligere topscorer til Tyrkiet

AaB sender sin tidligere topscorer til Tyrkiet

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Lyngby Boldklub - AaB Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Louka Prip er fortid i AaB, som har solgt offensivspilleren til den tyrkiske klub Konyaspor.

AaB's mission om at rykke tilbage i Superligaen bliver uden Louka Prip, som forlader klubben med øjeblikkelig virkning.

1.-divisionsklubben oplyser på sin hjemmeside, at den 26-årige offensivspiller er blevet solgt til tyrkiske Konyaspor.

Prip nåede karrierens foreløbige højdepunkt i sæsonen 2021/22, hvor han blev topscorer for AaB med 14 mål i Superligaen og nummer to på topscorerlisten for hele ligaen.

Siden har der været længere mellem de gode præstationer fra Prip, men sportsdirektør Ole Jan Kappmeier husker de gode tider.

- Louka har gjort en god figur i AaB, hvilket blandt andet også udmøntede sig i en andenplads på 3F Superligaens topscorerliste i sæsonen 2021/22, siger han.

- Både i den seneste sæson og i den indeværende har konkurrencen imidlertid været skærpet på vores kantpladser, hvorfor vi har accepteret at sælge Louka, da vi modtog et tilfredsstillende tilbud fra Konyaspor, forklarer tyskeren.

Prip får nu gjort noget ved sin udlængsel, og han glæder sig til at spille i nogle helt anderledes rammer.

- Jeg har altid drømt om at prøve mig selv af i udlandet, og det får jeg nu chancen for, samtidig med at jeg kommer til at mærke den særlige atmosfære, der er omkring fodbold i Tyrkiet.

- Det ser jeg enormt meget frem til, og jeg er taknemmelig for, at AaB giver mig muligheden for det efter en dejlig tid i klubben, lyder det fra Prip.

Prip forlader AaB to år før kontraktudløb.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“