Sport - Ritzau

Aalborg booker den sidste billet til pokalsemifinalerne

Aalborg booker den sidste billet til pokalsemifinalerne

Aalborg booker den sidste billet til pokalsemifinalerne

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Aalborg Håndbold - THW Kiel , EHF Champions League Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fredericia og Aalborg Håndbold vandt deres kampe og er klar til semifinalerne i den danske pokalturnering.

Aalborgs håndboldherrer og Fredericia er klar til semifinalerne i den danske pokalturnering efter favoritsejre torsdag aften.

Fredericia vandt 26-22 hjemme over Skanderborg AGF, mens Aalborg hjemme besejrede Skjern med 30-23.

Skjern var længe godt med i kampen i Aalborg, men hjemmebanefavoritterne endte med at tage en komfortabel sejr.

Den danske landsholdskeeper Niklas Landin stod en brandkamp for Aalborg, og det var med til at gøre forskellen mod Skjern.

- Det var en kamp, hvor vi skulle forsøge at rejse os. Vi har arbejdet hårdt for at finde et acceptabelt niveau. Så det var dejligt at slutte året godt af.

- Jeg er super glad for, at vi vandt, og at vi er klar til Final 4 i pokalturneringen, siger Landin til TV 2 Sport.

Kun en enkelt gang var Skjern foran i kampen. Bagspilleren Joaquim Nazaré bragte Skjern foran 6-5.

Aalborg vendte det dog hurtigt til en føring på tre mål. Mikkel Hansen gjorde det til 10-7 på et straffekast.

I slutningen af første halvleg fik Skjern kontakt ved både 11-11 og 12-12, men Aalborg scorede to ubesvarede mål de sidste tre minutter af første halvleg. Aalborg gik til pause med en føring på 14-12.

Skjern reducerede til 13-14 lige efter pausen på et straffekast af Alfred Jönsson.

Det var det tætteste, Skjern kom på avancement i anden halvleg. Aalborg trak bare fra i stort set resten af kampen.

Aalborg kom foran med 29-20 efter fem mål i træk, og så var det slut for Skjern, der dog pyntede en smule på resultatet.

Ud over Aalborg og Fredericia er GOG og Bjerringbro-Silkeborg også klar til semifinalerne.

Der blev trukket lod til semifinalerne efter kampen i Aalborg. GOG skal møde Fredericia, mens Aalborg tørner sammen med Bjerringbro-Silkeborg.

Final 4-stævnet spilles i Boxen i Herning 17. og 18. februar.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“