Sport - Ritzau

Aalborg Håndbold sender landsholdsbobler til Portugal

Aalborg Håndbold sender landsholdsbobler til Portugal

Aalborg Håndbold sender landsholdsbobler til Portugal

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CL herrehåndbold: Aalborg Håndbold - GOG , ottendelsfinalefinale Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Benjamin Jakobsen skifter Aalborg Håndbold ud med Sporting CF i Portugal, meddeler nordjyderne.

Med ankomsten af Simon Hald har udsigterne til spilletid været forringede for Benjamin Jakobsen i Aalborg Håndbold.

Derfor skifter den 31-årige stregspiller nu til Sporting CF i Portugal. Det skriver Aalborg lørdag på sin hjemmeside.

- Vi har gennem den seneste sæson haft en løbende dialog med Benjamin, hvor han i jagten på mere spilletid har givet udtryk for et ønske om at skifte til en ny klub i udlandet.

- Det ønske har vi naturligvis valgt at efterkomme. På Benjamins vegne glæder vi os derfor over de nye udfordringer, der venter i Sporting CP, som vi ønsker ham al muligt held og lykke med, siger Aalborg-direktør Jan Larsen til klubbens hjemmeside.

Jakobsen kom til Aalborg fra Skjern Håndbold i 2019 og nåede at bidrage med 197 kampe og 244 scoringer.

Han har flere gange været med omkring det danske landshold.

Benjamin Jakobsen var i 2021 udtaget til VM i Egypten, men fik ikke spilletid i slutrunden, som Danmark vandt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“