Sport - Ritzau

Aalborg mister modvilligt svensk stjerne til Bundesligaen

Aalborg mister modvilligt svensk stjerne til Bundesligaen

Aalborg mister modvilligt svensk stjerne til Bundesligaen

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
HTH herreligaen i håndbold: GOG vs. Aalborg Håndbold i Jyske Bank Arena i Odense søndag den 2. oktober 2022 Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Felix Claar skifter til sommer fra Aalborg Håndbold til Magdeburg. Nordjyderne ville gerne have beholdt ham.

Aalborg Håndbold må til sommer tage afsked med en af holdets store profiler.

Den svenske playmaker Felix Claar vil ikke forlænge sin kontrakt med nordjyderne og har i stedet skrevet under på en aftale med bundesligaklubben Magdeburg.

Det meddeler den nordjyske klub fredag i en pressemeddelelse.

Klubdirektør Jan Larsen ærgrer sig, men respekterer svenskerens beslutning.

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at forlænge aftalen med Felix, men han ønskede at fortsætte karrieren i Bundesligaen hos Magdeburg, en beslutning vi har fuld respekt for, siger Jan Larsen.

Svenskeren kom til Aalborg i 2020, og i sin første sæson i klubben var han blandt andet med til at spille nordjyderne i Champions League-finalen. Han har også vundet et dansk mesterskab og en pokaltitel med klubben.

- Jeg ser frem til at slutte min tid i klubben på bedste vis, og forhåbentlig kan vi gøre det med at sikre en eller flere nye titler til pokalskabet, siger Claar.

Den 25-årige svenskers aftale med den tyske mesterklub løber fra sommeren 2023 og tre år frem.

- Vi er meget glade og lykkelige for, at vi med Felix Claar kommer til at råde over en af de mest talentfulde playmakere i Europa. Trods sin unge alder har han allerede en enorm international erfaring fra både Champions League og det svenske landshold.

- Han har en stærk pakke, for han kan både bidrage med sine kvaliteter i offensiven og i forsvaret, siger Magdeburgs cheftræner, Bennet Wiegert, ifølge klubbens hjemmeside.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“