Sport - Ritzau

Aalborg Pirates bremser højtflyvende rival i topbrag

Aalborg Pirates bremser højtflyvende rival i topbrag

Aalborg Pirates bremser højtflyvende rival i topbrag

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Metalligaen: Rødovre Mighty Bulls - Aalborg Pirates Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Efter 11 sejre i træk tabte Sønderjyske tirsdag 1-3 hos førerholdet Aalborg Pirates.

Aalborg Pirates fik tirsdag revanche for et forsmædeligt 0-10-nederlag i Vojens for to uger siden, da holdet hjemme slog højtflyvende Sønderjyske 3-1 i Metal Ligaen.

Nederlaget var Sønderjyskes første i 2024 efter 11 sejre i træk, og resultatet betyder, at Aalborg nu ligner vinderen af grundspillet.

86 point har Aalborg mod Sønderjyskes 74 point med kun syv runder tilbage.

Sønderjyske startede topbraget aggressivt og leverede første periodes eneste træffer lige før første pause, da gæsternes målmager Villiam Haag med baghånden fandt en vej forbi George Sørensen efter et mønsterangreb.

Aalborg kæmpede sig ind i opgøret, og i anden periode gav anstrengelserne pote. Ikke bare udlignede Thomas Andersen til 1-1 efter glimrende forarbejde af Anders Koch, nordjyderne tiltvang sig også en dominerende rolle.

Kampbilledet fortsatte i tredje periode, og efter 47 minutter blev det i øjeblikket efter en stor chance til sønderjyderne 2-1 til Aalborg, da topscorer Pierre-Olivier Morin var først over en løs puck.

De nykårede pokalvindere sled for at komme tilbage i opgøret, men Aalborg holdt fast og sikrede sig tre vigtige point efter en meget intens affære, som sluttede med dramatik i sidste minut.

Uden pucken passerede målstregen blev Aalborg til gæsternes store protester tilkendt en scoring, efter at Kirill Kabanov blev nedlagt foran et tomt mål.

Tirsdag bød også på endnu en sejr til meget formstærke Esbjerg Energy, som ude slog bundholdet Rødovre Mighty Bulls 6-0 efter blandt andet tre scoringer af Andreas Grundtvig.

Esbjerg overtog med sejren tredjepladsen fra Herning Blue Fox, der førte 3-0 i Odense efter 12 minutter, men tabte 3-4 efter forlænget spilletid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“