Sport - Ritzau

Aalborg-træner hylder sine spilleres moral efter vildt drama

Aalborg-træner hylder sine spilleres moral efter vildt drama

Aalborg-træner hylder sine spilleres moral efter vildt drama

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Aalborg Håndbold - THW Kiel, EHF Champions League Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Præstationen i første halvleg var mangelfuld, men Stefan Madsen glæder sig over pointet mod THW Kiel.

Aalborg Håndbold lignede i 53 minutter en klar taber, da holdet onsdag havde besøg af det tyske storhold THW Kiel i Champions League.

Men nordjyderne vendte 21-27 til 27-27 efter en vild afslutning.

Aalborg-træner Stefan Madsen er træt af en mangelfuld præstation i første halvleg, men samlet set er der grund til smil.

- Jeg er meget, meget glad for og stolt over, at der på intet tidspunkt er en eneste spiller, der kigger væk eller kigger ned i jorden. Alle er i kontakt med hinanden, og alle kæmper med det, de har. Derfor skal vi selvfølgelig glæde os over et point

- Et point betyder meget. Vi er stadig med i det her. Vi viser en vanvittig moral, og det skal vi bære med videre, siger Madsen til DR Sporten.

Mikkel Hansen fik ved stillingen 27-27 chancen for at fuldføre det vilde comeback, men den danske stjerne smed bolden over mål.

Aalborg slog for en uge siden Kiel 27-18 på udebane, og dermed har nordjyderne fået kontakt med det tyske tophold i Champions Leagues gruppe A.

Kiel har 11 point på førstepladsen, mens Aalborg har 10 point på andenpladsen, efter at 8 af 14 spillerunder er afviklet.

Stefan Madsens tropper mangler opgør mod norske Kolstad og fransk Paris Saint-Germain, inden der er pause i Champions League for at gøre plads til juleferie og EM-slutrunde i januar.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“