Sport - Ritzau

Aalborgs ishockeymestre vinder topkamp og øger føringen

Aalborgs ishockeymestre vinder topkamp og øger føringen

Aalborgs ishockeymestre vinder topkamp og øger føringen

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Metal Ligaen: Herlev Eagles - Aalborg Pirates Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Forspringet fra Aalborg Pirates til Herning Blue Fox i toppen af ligaen er på seks point efter nordjysk sejr.

Herning Blue Fox havde onsdag aften chancen for at komme på omgangshøjde med Aalborg Pirates i Metal Ligaen.

Men i stedet endte det i nordjysk jubel og et øget forspring i toppen af landets bedste ishockeyrække.

En hjemmesejr på 3-0 sendte Aalborg op på 83 point, mens Herning på andenpladsen har seks point færre.

Det begyndte allerede at gå skævt for Herning Blue Fox efter halvandet minut, hvor Trevor Gooch bragte værterne foran 1-0.

Føringen blev udbygget til 3-0 med to mål inden for tre minutter i anden periode, og så skulle meget gå galt for Aalborg i sidste periode, hvis ikke sejren skulle hjemføres.

Det storslåede comeback udeblev, og dermed er Aalborg et skridt nærmere at slutte på førstepladsen i grundspillet.

Førstepladsen kan blive afgørende i slutspillet, hvor det bedst rangerede hold møder det dårligste og har fordel af hjemmebane i en eventuelt syvende og sidste kamp i finaleserien.

Tidligere på aftenen hentede Esbjerg Energy en sejr på 3-2 ude over Herlev Eagles.

Henrik Mærsk Clausen afgjorde kampen til vestjysk fordel med sin scoring i tredje periode. Esbjerg og Herlev er henholdsvis femmer og sekser i ligaen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“