Sport - Ritzau

Aarhus United har suspenderet cheftræner Heine Eriksen

Aarhus United har suspenderet cheftræner Heine Eriksen

Aarhus United har suspenderet cheftræner Heine Eriksen

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
Kvinde håndbold Horsens Håndbold Elite - Aarhus United Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Heine Eriksens fremtid i Aarhus United er uvis, efter at han er blevet suspenderet af klubben.

Da håndboldkvinderne fra Aarhus United lukkede sæsonen for en uge siden med en sejr mod Viborg, var det uden cheftræner Heine Eriksen på bænken.

Der blev ikke meldt noget ud om årsagen til hans fravær, men nu bekræfter klubben, at Heine Eriksen er suspenderet.

Det gør klubdirektør Mads Winther over for TV 2 Sport uden dog at ville uddybe, hvorfor Eriksen er suspenderet.

Ifølge mediet går suspenderingen på utilfredshed med cheftrænerens ledelsesstil, men det skulle angiveligt have skabt intern splid, da ikke alle er enige i problemet.

Hovedpersonen selv har afvist at kommentere sagen over for TV 2 Sport.

Sagen bliver ikke mindre mærkelig af, at Heine Eriksen har været cheftræner for holdet siden klubbens oprettelse i 2017. Man kunne derfor tro, at hans person og ledelsesstil skulle være velkendt i klubben.

Uden ham på bænken lukkede holdet sæsonen med en sejr på 39-31 over Viborg i en kamp uden betydning, da ingen af holdene kunne nå semifinalepladserne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“