Sport - Ritzau

Aarhusiansk windsurfer scorer OL-udtagelse

Aarhusiansk windsurfer scorer OL-udtagelse

Aarhusiansk windsurfer scorer OL-udtagelse

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FRANCE-TOURISM-WINDSURF Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Windsurferen Johan Søe er udtaget til OL. Han sikrede selv Danmark en nationsplads for to måneder siden.

Den aarhusianske windsurfer Johan Søe er nu formelt udtaget til sommerens OL.

Det oplyser Dansk Sejlunion i en pressemeddelelse fredag aften.

I kampen om at optage den danske nationsplads ved legene i Frankrig kan 20-årige Søe ikke længere overhales af Niklas Lillelund.

Tilbage i februar var det også Søes resultater, der sikrede Danmark en nationsplads, men det var ikke givet, at han selv ville få gavn af den. Det ved han først med sikkerhed nu.

- Det er megalækkert og nice at have vundet OL-udtagelsen. Nu kan vi fokusere på forberedelsen til OL i stedet for udtagelsen, siger han i en pressemeddelelse.

Mens størstedelen af OL foregår i Paris, skal konkurrencerne i windsurfing afvikles i vandet ud for sydfranske Marseille.

I windsurferkredse bærer Johan Søe kælenavnet "The Beast".

I 2022 blev han kåret som årets talent i dansk sejlsport.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“