Sport - Ritzau

AC Horsens må undvære førstekeeper i resten af 2022

AC Horsens må undvære førstekeeper i resten af 2022

AC Horsens må undvære førstekeeper i resten af 2022

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: AC Horsens - AGF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Matej Delac misser to ligakampe og rivalopgøret mod Vejle i pokalen på grund af en operation.

Oprykkeren AC Horsens må klare sig uden førstekeeper Matej Delac i resten af året.

Han udgik i seneste ligakamp mod FC Nordsjælland og skal opereres for en skade i baglåret, skriver superligaklubben på sin hjemmeside.

- Det er et stort slag for os, for Matej har været enormt afgørende for os i hele 2022, hvor han kun er blevet bedre og bedre, og det er rigtig ærgerligt for både os og ham, for han er en af vores allerbedste spillere, når han rammer sit topniveau, siger Horsens-træner Jens Berthel Askou.

24-årige Marcus Bobjerg blev skiftet ind i 0-2-nederlaget hos FC Nordsjælland, og han kan se frem til at få chancen i de resterende tre kampe inden vinterpausen.

Det drejer sig om hjemmekampe mod Randers FC og OB i Superligaen samt et rivalopgør mod Vejle Boldklub fra 1. division i pokalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“