Sport - Ritzau

AC Milan gør berejst portugiser til cheftræner

AC Milan gør berejst portugiser til cheftræner

AC Milan gør berejst portugiser til cheftræner

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Soccer AC Milan Fonseca Foto: Matthieu Mirville/Ritzau Scanpix

Paulo Fonseca er ny cheftræner for AC Milan, som for nylig sagde farvel til Stefano Pioli.

AC Milan har udnævnt Paulo Fonseca som ny cheftræner.

På sin hjemmeside oplyser storklubben fra Milano, at han har skrevet under på en treårig kontrakt.

51-årige Fonseca har været vidt omkring i trænerkarrieren, som begyndte i hjemlandet.

Han har været træner for adskillige klubber i Portugal, heriblandt FC Porto og FC Braga.

I 2016 drog han så til Ukraine for at stå i spidsen for Shakhtar Donetsks hold, før AS Roma slog kløerne i ham tre år senere.

Herfra gik turen så til Lille, før AC Milan denne sommer pegede på den erfarne portugiser.

Fonseca afløser Stefano Pioli, som sagde farvel til danske Simon Kjær og resten af klubben efter sidste kamp i den forgangne sæson.

Torsdag var det den tidligere stjerneangriber Zlatan Ibrahimovic, der som repræsentant for klubejeren RedBird Capital Partners præsenterede Fonseca.

Svenskeren, der selv var en stor profil i klubben, har rådgivet Milan de seneste seks måneder og var med til at ansætte Fonseca.

- Vi ville gerne have noget nyt til Milan. Hvordan han træner, og hvordan han forbereder kampene. Fonseca er den rette mand, og vi tror meget på ham, lyder det ifølge Aftonbladet fra Zlatan Ibrahimovic.

Milan vandt mesterskabet for et år siden, men måtte i den forgangne sæson se sig overhalet af lokalrivalerne fra Inter, som vandt Serie A suverænt.

Da sidste kamp var spillet, var Inters forspring på 19 point ned til Milan, som endte på andenpladsen foran Juventus.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“