Sport - Ritzau

AC Milan og Kjær tryner Lazio og Isaksen i Serie A

AC Milan og Kjær tryner Lazio og Isaksen i Serie A

AC Milan og Kjær tryner Lazio og Isaksen i Serie A

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ITA-SERIEA-MILAN-LAZIO Foto: Gabriel Bouys/Ritzau Scanpix

AC Milan havde Simon Kjær med i hele kampen, da det lykkedes at besejre Lazio med 2-0 i Serie A.

AC Milan er kommet godt fra start i Serie A i denne sæson, og lørdag aften var ingen undtagelse.

Efter en helstøbt indsats vandt Milan 2-0 hjemme over Lazio og indtager dermed andenpladsen i den bedste italienske fodboldrække med 18 point efter syv kampe.

Samme pointtotal, men en meget bedre målscore har lokalrivalen Inter, der på udebane tævede Salernitana med 4-0.

Den argentinske angriber Lautaro Martínez blev skiftet ind efter 54 minutter og lynede fire gange, hvilket gør ham til suveræn ligatopscorer med ni mål i syv kampe.

Milans mål blev sat ind af Christian Pulisic og indskiftede Noah Okafor i anden halvleg.

Lazio befinder sig med nederlaget i den kedelige halvdel af tabellen med blot to sejre i de første syv spillerunder. Syv point er det blevet til.

Simon Kjær spillede hele kampen for Milan i det centrale forsvar, og den danske landsholdsstopper var med til at holde godt styr på Lazios offensiv.

Kantspilleren Gustav Isaksen blev skiftet ind efter 82 minutter for Lazio ved stillingen 1-0 til Milan, og den tidligere FC Midtjylland-spiller var ikke i stand til at sætte sig igennem trods et par fordelagtige muligheder.

I stedet endte det med endnu en Milan-scoring ved den indskiftede angriber Noah Okafor og en cementering af sejren på 2-0.

Ved begge scoringer var det kantspilleren Rafael Leao, som var assistmager, og dermed blev portugiseren meget afgørende for Milan i opgøret.

Tidligere lørdag vandt Napoli 4-0 ude over Lecce. Tre danskere var på banen i den kamp uden at komme på måltavlen.

Jesper Lindstrøm startede inde for Napoli og fik de første 58 minutter uden at imponere.

Patrick Dorgu og Jeppe Corfitzen blev skiftet ind for Lecce efter henholdsvis 61 og 82 minutter ved stillingen 2-0 til napolitanerne.

Målene for Napoli blev sat ind af Leo Østigård i første halvleg og de tre indskiftere Victor Osimhen, Gianluca Gaetano og Matteo Politano i anden halvleg.

Napoli, der er forsvarende mester, er placeret på tredjepladsen med 14 point efter syv kampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“