Sport - Ritzau

Ændret formation og lidt held var nøglen til AGF-sejr

Ændret formation og lidt held var nøglen til AGF-sejr

Ændret formation og lidt held var nøglen til AGF-sejr

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
AGF - FC Nordsjælland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En mere kompakt midtbane efter pausen hjalp AGF til sejr over FCN, mener målscorer Tobias Bech.

AGF har ikke haft problemer med at score mål i indeværende sæson, men mod FC Nordsjælland lørdag måtte aarhusianerne gå til pause bagud 1-2.

Gæsterne havde for let ved at finde plads mellem AGF's kæder, mener angriberen Tobias Bech, der angiver en taktisk ændring i pausen som årsag til sejren på 4-2.

- FC Nordsjælland spillede for meget igennem os, så vi ændrede formation for at lukke midten, og det lykkedes os. Vi var da heller ikke uheldige på nogle af vores mål, men vi fik ændret lidt, og det virkede, siger han til AGF's hjemmeside.

Retfærdigvis skal det siges, at FCN heller ikke var uheldige med de to mål, holdet scorede før pausen. Det ene var et afrettet skud og det andet et sløjt skudforsøg, der blev til en assist.

Tobas Bech følte dog også, at AGF hang efter i alt for mange situationer før pausen. Samtidig vidste han dog også, at chancerne nok skulle komme, hvorfor det handlede om at holde FCN fra at udbygge føringen.

- Vi ville gerne gøre kampen mindre kompakt og lade være med at gøre kampen så åben, for der er de bedst. Vi skulle holde fast i dem og ikke lade dem komme på 3-1. Så da vi fik vores 2-2-mål, fik vi ændret kampen, mener han.

FCN-træner Jens Fønskov Olsen var egentlig tilfreds med store dele af holdets indsats, men erkender også, at nederlaget var fair nok.

- Man må bare sige, at AGF havde den erfaring, der skulle til i de afgørende momenter, og der var vi ikke dygtige nok, siger han til fcn.dk.

- Men alle omstændighederne taget i betragtning synes jeg faktisk godt, at vi kan tage noget positivt med fra kampen.

AGF topper Superligaen med 16 point for syv kampe. Silkeborg på 15 point og FC Midtjylland på 14 point har spillet en kamp færre og kan begge gå forbi søndag. De mødes dog indbyrdes.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbrief

Svend Nielsen
„Udryddelse af habitat“