Sport - Ritzau

Afbud til turnering koster Rory McIlroy 20 millioner

Afbud til turnering koster Rory McIlroy 20 millioner

Afbud til turnering koster Rory McIlroy 20 millioner

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
The Masters - Round Two Foto: Christian Petersen/Ritzau Scanpix

Rory McIlroy har for anden gang i år meldt afbud til en stor turnering og må give afkald på 20 millioner.

Nogle gange har man bare virkelig brug for en pause.

Det havde Rory McIlroy hvert fald i denne uge. Den nordirske golfprofil er således ikke med i RBC Heritage, der er en af de større turneringer på PGA Touren.

McIlroy meldte i starten af ugen afbud, og det koster ham dyrt, skriver Reuters.

Det er nemlig anden gang i år, at McIlroy melder afbud til en af årets store turneringer, og derfor bliver der nu trukket tre millioner dollar - lidt over 20 millioner kroner - fra den pulje af penge, som McIlroy er udset til at skulle have for at være en del af PGA Tourens Player Impact Program.

Player Impact Program er en pengepulje på i alt 677 millioner kroner, som fordeles til de spillere, der "generer mest positiv interesse i PGA Touren", altså de største stjerner.

Her stod McIlroy før denne uge til at modtage, hvad der svarer til cirka 81 millioner kroner, men nu bliver der altså trukket omkring 20 millioner fra, da man som en del af Players Impact Program kun må melde afbud til en enkelt af årets store turneringer.

Rory McIlroy leverede en skuffende indsats i sidste uges US Masters, der er en af de fire majorturneringer og blandt golfsportens mest prestigefyldte.

Nordireren, der var en af favoritterne til at vinde, missede således cuttet fredag og var slet ikke med i finalerunderne lørdag og søndag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“