Sport - Ritzau

AGF-anfører dumper indsats: Vi blev lullet i søvn

AGF-anfører dumper indsats: Vi blev lullet i søvn

AGF-anfører dumper indsats: Vi blev lullet i søvn

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Silkeborg IF - FC Nordsjælland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Patrick Mortensen var utilfreds med AGF's præstation i den underholdende 1-1-kamp mod OB.

Begge hold gik helhjertet efter sejren og havde chancer til mere end et mål, men det endte søndag 1-1 mellem OB og AGF i Odense.

Patrick Mortensen bragte AGF foran efter 75 sekunders spil i en første halvleg, som aarhusianerne dominerede, men anføreren dumper samlet set præstationen i en åben og afvekslende kamp.

- Det var ikke godkendt. Det ærgrer mig helt vildt, at vi ikke fik tre point. Jeg ved ikke, om vi fortjente det, men jeg ved, at vi kan spille bedre. Vi blev lullet lidt i søvn.

- Vi havde to kæmpe chancer for at score til sidst, men der er plads til forbedring i præstationen.

- Der er dog trods alt dejligt, at komme til Odense, der er et svært sted at spille, og stå med en dårlig smag i munden, fordi vi burde have haft tre point, siger Mortensen til TV3 Sport.

OB's venstreback Nicholas Mickelson scorede sit første mål i 128 seniorkampe.

- Det var dejligt endelig at få lavet det mål. Jeg havde trænet afslutninger den seneste uge, siger den 24-årige nordmand med et smil til TV3 Sport og tilføjer om det samlede udbytte:

- Det er en lidt rodet kamp. De har chancer, og vi har chancer, så det er fair med et point til hver.

AGF er på femtepladsen i Superligaen med otte point efter fem runder. OB har fem point på ottendepladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“