Sport - Ritzau

AGF henter tysk angriber med ungdomslandskampe på cv'et

AGF henter tysk angriber med ungdomslandskampe på cv'et

AGF henter tysk angriber med ungdomslandskampe på cv'et

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
Arminia Bielefeld - 1. FC Kaiserslautern Foto: Friso Gentsch/Ritzau Scanpix

25-årige Janni Serra skal fremover lave mål i Superligaen for AGF, som henter spilleren på en fri transfer.

Superligaklubben AGF har lavet en fireårig aftale med den tyske angriber Janni Serra.

Det skriver AGF på sin hjemmeside.

25-årige Serra skifter på en fri transfer fra Arminia Bielefeld. Han er noteret for 31 ungdomslandskampe for Tyskland. 16 af dem var for U21-landsholdet.

- Det er en top angriber, vi nu kan føje til truppen, og vi er meget glade for, at det er lykkes at få en aftale på plads, siger AGF's sportschef, Stig Inge Bjørnebye, til klubbens hjemmeside.

- Janni har gennem flere år vist sine kvaliteter i tysk fodbold, og det er ikke givet, at en angriber med hans kvaliteter ville se mod Danmark.

- Men efter et rigtig godt forløb har han vist sin ivrighed for at komme til AGF, hvor vi tror, han kommer til at passe rigtig godt ind, siger Bjørnebye.

Ifølge AGF er spilleren noteret for 143 kampe i den tyske Bundesliga, 2. Bundesliga og den tyske pokalturnering. 47 mål og 15 assister er det blevet til for Serra.

I den seneste sæson scorede han syv mål i 30 kampe i den næstbedste tyske række. I forrige sæson blev det til tre mål i 26 kampe i Bundesligaen.

Foruden Arminia Bielefeld har Serra en fortid i Holstein Kiel, Bochum og Borrusia Dortmund.

- Han har scoret mål gennem hele sin karriere og har som 25-årig allerede en stor erfaring på højt niveau for flere klubber.

- Det vil komme ham til gavn i Superligaen, hvor han kommer til at give os andre og nye strenge at spille på, siger Bjørnebye.

Serra siger følgende om sig selv:

- Jeg er en klassisk 9'er, der er meget bevægelig i boksen, kommer frem til chancer og scorer mål. Men jeg står ikke kun i boksen og venter på indlæg.

- Jeg deltager også i opspillet, fungerer som opspilsstation og er med til at sætte angrebene.

AGF sluttede den seneste sæson som nummer tre i Superligaen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“