Sport - Ritzau

AGF sælger 17-årigt talent til Red Bull Salzburg

AGF sælger 17-årigt talent til Red Bull Salzburg

AGF sælger 17-årigt talent til Red Bull Salzburg

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Hvidovre IF - AGF Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Adam Daghim skifter fra AGF til Red Bull Salzburg, efter at de to klubber er blevet enige om en handel.

AGF og Red Bull Salzburg er blevet enige om en handel, der sender det unge talent Adam Daghim sydpå til Østrig.

Det oplyser AGF onsdag i en selskabsmeddelelse.

Tirsdag lød det fra superligaklubben, at man var tæt på at sælge 17-årige Daghim til Red Bull Salzburg, og nu er skiftet altså gået igennem.

- Det skal hermed oplyses, at alle betingelser om salg af kontraktrettighederne på Adam Daghim nu er opfyldt, og han skifter dermed til FC Red Bull Salzburg med omgående virkning, lyder det fra AGF.

I forbindelse med tirsdagens udmelding lød det fra AGF, at man var klar til at opjustere forventningerne til klubbens regnskab med 20 millioner kroner.

Det betyder, at man nu regner med at komme ud af indeværende regnskabsår med et resultat før skat på mellem 30 og 40 millioner kroner.

Adam Daghim bliver i Red Bull Salzburg blandt andre holdkammerater med de to danskere Maurits Kjærgaard og Mads Bidstrup.

Offensivspilleren Daghim har en fortid i FCK's ungdomsafdeling og har været en del af AGF's ditto siden sommeren 2021. Han har spillet 11 førsteholdskampe for den aarhusianske klub.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“