Sport - Ritzau

To AGF-spillere bliver hjemme for at søge ny klub

To AGF-spillere bliver hjemme for at søge ny klub

To AGF-spillere bliver hjemme for at søge ny klub

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga, Playoff Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I jagten på en ny klub rejser Alexander Munksgaard og Anthony D'Alberto ikke med AGF på træningslejr.

Alexander Munksgaards og Anthony D'Albertos dage i AGF kan snart være talte.

De to spillere er ikke med, når resten af superligaholdet lørdag flyver på træningslejr i Spanien forud for forårssæsonen.

Det skriver AGF på sin hjemmeside.

I stedet er de blevet hjemme for at se, om andre klubber er interesserede i deres arbejdskraft, forklarer sportschef Stig Inge Bjørnebye.

- For begge spillere gælder det, at de over en længere periode har savnet regulær spilletid. De bliver derfor hjemme i Danmark for at afsøge deres muligheder andre steder.

- Derfor giver det mest mening for både spillerne selv og AGF, at de ikke tager med på opstartens første træningslejr, siger nordmanden.

25-årige Munksgaard skiftede fra Lyngby til AGF i 2017 og har spillet mere end 100 kampe for klubben.

Men efter at Uwe Rösler har overtaget trænergerningen i den aarhusianske klub, har Munksgaard kigget langt efter spilletid. Han er kun kommet ind i en enkelt kamp efter sommerpausen.

28-årige D'Alberto har i denne sæson fået spilletid i 15 kampe på tværs af turneringer, men langt de fleste har været som indskifter.

Træningslejren i Spanien er ikke den eneste, AGF-truppen skal på før forårspremieren mod AaB 17. februar. Også i februar skal holdet afsted sydpå.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“