Sport - Ritzau

AGF-træner fokuserer på sejr trods samlet exit i Europa

AGF-træner fokuserer på sejr trods samlet exit i Europa

AGF-træner fokuserer på sejr trods samlet exit i Europa

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
AGF møder Club Brugge fra Belgien i den 2. kamp i Europa Conference League i Aarhus torsdag d. 3. august 2023. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Club Brugge blev torsdag aften endestationen for AGF i Europa, men træner Uwe Rösler er stolt over sit hold.

AGF vandt returkampen i Aarhus mod Club Brugge med 1-0, men tabte samlet 1-3 over to kampe. Holdet er ude af Conference League-kvalifikationen, men AGF leverede en flot indsats torsdag aften.

Sejren i returkampen på hjemmebane er også det, der fylder for AGF-cheftræner Uwe Rösler trods det europæiske exit i anden runde af Conference League-kvalifikationen.

- Vi voldte Brugge flere problemer, end de troede, vi var i stand til og havde chancer til at score endnu et mål. Og det er et stort kompliment til mine spillere.

- Det, vi fokuserer på nu, er selvfølgelig, at vi vandt den her returkamp. Vi steppede op og viste, at vi kan konkurrere mod denne type modstander, siger Uwe Rösler.

AGF tabte klart i det første opgør på udebane med 0-3. I returkampen torsdag aften scorede AGF efter blot tre minutter til stor ekstase på Ceres Park i Aarhus.

- Vi stoppede ikke med at trykke på, og vores symbiose med fansene pressede os fremad. Jeg vidste ikke, hvor hårdt vi ville presse Brugge, men vores tidlige første mål hjalp os, siger AGF-træneren.

AGF-forsvarsspilleren Frederik Tingager var omvendt mere skuffet ovenpå sejren mod Club Brugge.

Han havde selv et par store chancer undervejs, og ifølge AGF-profilen kunne aarhusianerne have grebet ud efter at lave miraklet.

- Jeg havde en følelse af, at vi skulle have vundet med mere. Vi fik en perfekt start på kampen, og det var lidt ærgerligt, at vi ikke fik udnyttet det mere.

- Vi skulle have scoret flere mål, og jeg havde selv to, jeg skulle score på. Den bliver lidt tung, når man lægger hovedet på puden, men vi havde stor ære af kampen, siger Frederik Tingager.

Endestationen for AGF blev dermed belgiske Club Brugge i anden runde af Conference League-kvalifikationen. Nu venter en udekamp i Superligaen i weekenden mod oprykkerne fra Hvidovre IF.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“