Sport - Ritzau

AGF udlejer norsk angriber til hollandsk fodbold

AGF udlejer norsk angriber til hollandsk fodbold

AGF udlejer norsk angriber til hollandsk fodbold

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC København - AGF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

På grund af manglende spilletid i AGF er Sigurd Haugen blevet udlejet til den hollandske fodboldklub Breda.

Superligaklubben AGF bliver en angriber fattigere i resten af denne sæson.

Den norske angriber Sigurd Haugen er blevet udlejet fra AGF til Breda, der spiller i den næstbedste fodboldrække i Holland. Det oplyser AGF onsdag på sin hjemmeside.

AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye begrunder udlejningen med manglende spilletid.

- Det er ingen hemmelighed, at Sigurd Haugen har savnet spilletid, og han fortjener at spille og score mål.

- Det får han nu mulighed for i en god klub i Holland, som spiller på en måde, der passer godt til Sigurds type som angriber, siger Bjørnebye til klubbens hjemmeside.

Planen er stadig, at Sigurd Haugen skal tilbage til AGF og blive en del af holdet i fremtiden, lyder det.

- Vi tror stadig på Sigurd som angriber og har et langsigtet blik på ham som AGF'er.

- Han er en angriber, der arbejder hårdt, men nu savner spilletid og mål. Derfor en lejeaftale, hvor Sigurd kan søge spilletid et andet sted, en rigtig god løsning for alle parter, siger Bjørnebye.

Sigurd Haugen skiftede til AGF i sommeren 2022 og er noteret for 34 kampe for klubben. Det er blevet til seks mål.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“