Sport - Ritzau

Aggressive fugle bekymrer stjernerytter ved VM i cykling

Aggressive fugle bekymrer stjernerytter ved VM i cykling

Aggressive fugle bekymrer stjernerytter ved VM i cykling

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-AUS-ROAD-WORLD Foto: William West/Ritzau Scanpix

Remco Evenepoel stiftede fredag bekendtskab med en aggressiv skade under en træningstur i Australien.

Aggressive fugle kan blive en reel udfordring for rytterne ved VM i cykling i australske Wollongong.

Det oplevede den nykårede vinder af Vuelta a España, Remco Evenepoel, da han fredag var på træningstur forud for søndagens enkeltstart.

Det er således parringssæson for de australske skader, og de kan blive aggressive, hvis de føler en trussel mod sine unger.

- En ret stor fugl kom meget tæt på mig og blev ved med at følge efter mig. Det var skræmmende. Men sådan er det åbenbart i Australien.

- Jeg håber, det var eneste gang, at det sker for mig, men jeg er bange for det, siger belgiske Evenepoel til cyclingnews.com.

En lokal dyrlæge fortæller til radiostationen Wawe FM, at skaderne er ret territoriale i netop parringssæsonen. Og cykelryttere er specielt udsatte.

- Angribende fugle har tendens til at gå efter folk, der er alene og bevæger sig hurtigt, siger Paul Partland ifølge AFP.

Dyrlægen opfordrer tilskuere i området omkring ruten til at gå i stedet for at løbe for at undgå angreb fra skaderne.

Ifølge AFP omkom en 76-årig cyklist i Wollongong i 2019, da han forsøgte at undvige en skade, kørte ind i en hegnspæl og styrtede.

Både mænd og kvinder kører søndag enkeltstart ved VM. Danmark stiller med Magnus Cort, Mikkel Bjerg, Julie Leth og Emma Norsgaard.

Onsdag afvikles mixed relay, som er en stafet for blandede hold, mens der næste weekend er linjeløb for kvinder lørdag og mænd søndag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbrief

Meinung
Jørgen Popp Petersen
„Den grønne omstilling kræver handling“