Sport - Ritzau

Ajax' håndboldkvinder fjerner kniven fra struben og overlever

Ajax' håndboldkvinder fjerner kniven fra struben og overlever

Ajax' håndboldkvinder fjerner kniven fra struben og overlever

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Ajax København - Silkeborg-Voel KFUM Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I næste sæson har København fortsat to hold i kvindernes håndboldliga. Søndag sikrede Ajax sig overlevelse.

Også i næste sæson spiller Ajax Københavns håndboldkvinder i den bedste danske række.

Søndag aften vandt hovedstadsklubben nemlig returopgøret i playoffspillet mod EH Aalborg fra 1. division med 29-26.

Dermed gjorde Ajax det ikke sværere end nødvendigt.

Klubben vandt nemlig også den første kamp hjemme i Bavnehøj Arena, og Aalborg var derfor tvunget til at vinde på hjemmebane søndag for at få en tredje og afgørende kamp. Det lykkedes ikke.

Klubben fra landets næstbedste række var ellers foran flere gange i løbet af opgøret. Både i første og anden halvleg var føringen oppe på to mål.

Ajax nød dog godt af den rutine, holdet har opbygget gennem flere sæsoner i ligaen.

Særligt venstrefløj Anna Grundtvig trådte i karakter med syv mål, ligesom Natasja Clausen spillede med en redningsprocent på lige knap 50.

Midtvejs i anden halvleg knækkede Aalborg. Anna Grundtvig scorede til 24-21 og fik Aalborg-træner Peter Jagd til at kalde til timeout. Men det hjalp ikke nordjyderne.

I det første angreb efter timeouten smed nordjyderne bolden væk, og så scorede Ajax til 25-21.

Den kom Aalborg aldrig tilbage fra og må tage en sæson mere i 1. division.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“