Sport - Ritzau

Aktionær tilfører AaB 15 millioner kroner

Aktionær tilfører AaB 15 millioner kroner

Aktionær tilfører AaB 15 millioner kroner

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Året i billeder 2022 - Indland, sport Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mens der forhandles med udenlandsk investor, har en storaktionær tilført 15 millioner kroner til AaB.

Superligaklubben AaB er fortsat i realitetsforhandlinger med en ny potentiel europæisk investor, men mens de pågår får klubben tilført 15 millioner kroner af en allerede eksisterende storaktionær.

Det oplyser AaB A/S i en meddelelse til fondsbørsen.

- Forhandlingerne med AaB's eksisterende storaktionærer er resulteret i, at AaB tilføres 15 millioner kroner ultimo 2022 som ansvarlige konvertible lån, lyder det fra klubben.

AaB A/S oplyser desuden, at forhandlingerne med den nye potentielle europæiske investor stadig er i gang, og man forventer, at de er tilendebragt i første kvartal af 2023.

Det er tre uger siden, at AaB oplyste, at klubben er i forhandlinger med en udenlandsk investor.

Planen er, at den potentielle investor skal være med til at videreudvikle klubben sammen med den nuværende kreds af storaktionærer, lød det i slutningen af november.

- Det er hensigten at opnå en aftale, hvor den potentielle investor tilfører kapital samtidig med, at den nuværende kreds af storaktionærer og øvrige aktionærer fortsat er en del af klubben, skrev AaB.

Inden forårssæsonen er AaB i store problemer i bunden af Superligaen. Holdet ligger næstsidst med 14 point og er 7 point under nedrykningsstregen.

AaB indleder forårssæsonen hjemme mod AGF 17. februar.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“