Sport - Ritzau

Alcaraz åbner titelforsvar med sejr over Wimbledon-debutant

Alcaraz åbner titelforsvar med sejr over Wimbledon-debutant

Alcaraz åbner titelforsvar med sejr over Wimbledon-debutant

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Upåagtet ester gav Carlos Alcaraz sved på panden, da spanieren gik videre fra første runde ved Wimbledon.

Det var ikke til at se, at 21-årige Mark Lajal grand slam-debuterede - og så endda på Centre Court - da han mandag var Carlos Alcaraz' første modstander i sit titelforsvar ved Wimbledon.

Både i første og andet sæt fik tredjeseedede Carlos Alcaraz sved på panden mod den jævnaldrende ester, der dog løb tør for kræfter i tredje sæt.

Carlos Alcaraz endte med at vinde førsterundekampen med 7-6, 7-5, 6-2 efter over to timers spil.

Mark Lajal havde aldrig før kvalificeret sig til en grand slam-turnering, men efter tre sejre i kvalifikationen stod han mandag over for den spanske verdensstjerne i Wimbledons første runde.

Og allerede ved stillingen 2-2 formåede Lajal, der er nummer 269 på verdensranglisten, at få et break mod Alcaraz.

Spanieren kom dog hurtig tilbage og tog sættet med 7-3 i tiebreaken.

Også i andet sæt kom Lajal godt fra start og lagde ud med at bryde Alcaraz, der endnu en gang kom hurtigt tilbage. Og ved 5-5 brød Alcaraz igen og servede efterfølgende sættet hjem.

Efter de to tætte sæt var Alcaraz anderledes suveræn i tredje sæt, som han vandt med 6-2.

Første runde ved Wimbledon mandag bød også på favoritsejre til blandt andre Jannik Sinner, Casper Ruud, Grigor Dimitrov og Daniil Medvedev i herrernes turnering.

Italienske Sinner, der er verdens nummer et og nåede semifinalen i Wimbledon sidste år, vandt i fire sæt over tyske Yannick Hanfmann.

Femteseedede Medvedev vandt i tre sikre sæt over amerikanske Aleksandar Kovacevic.

Også veteranen Stan Wawrinka spillede sig videre med en sejr over Charles Broom. Den 39-årige schweizer, der kun mangler en Wimbledon-titel på sit grand slam-cv, vandt ligeledes i tre sæt.

De tre danskere ved Wimbledon, Holger Rune, Clara Tauson og Caroline Wozniacki, spiller alle deres førsterundekampe tirsdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“