Sport - Ritzau

Alcaraz bliver presset men er blandt de sidste otte ved Wimbledon

Alcaraz bliver presset men er blandt de sidste otte ved Wimbledon

Alcaraz bliver presset men er blandt de sidste otte ved Wimbledon

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix

Carlos Alcaraz vandt Wimbledon sidste år. Han har fortsat mulighed for at forsvare titlen på det berømte græs.

Den regerende Wimbledon-mester på herresiden, spanske Carlos Alcaraz, blev søndag igen presset, men er videre til kvartfinalen.

I ottendedelsfinalen vandt spanieren 6-3, 6-4, 1-6, 7-5 over franske Ugo Humbert, der var 16.-seedet i den britiske grand slam-turnering på græs.

Alcaraz måtte i kampen forinden bruge fem sæt mod amerikanske Frances Tiafoe, og i det hele taget ser det ikke ud til, at Alcaraz kommer nemt til sit titelforsvar.

I søndagens kamp begik han hele 33 uprovokerede fejl, og det er mange af slagsen fra den 21-årige spanier.

Danske Holger Rune spiller ottendedelsfinale mandag. Modstanderen er den serbiske stjerne Novak Djokovic.

Også verdensetteren Jannik Sinner er videre til kvartfinalen. Italieneren vandt 6-2, 6-4, 7-6 over amerikanske Ben Shelton, som i tredje sæt ellers havde fire sætbolde.

Sinner møder nu femteseedede Daniil Medvedev. Russerens modstander i ottendedelsfinalen, bulgarske Grigor Dimitrov, blev skadet i første sæt og opgav efterfølgende at fuldføre opgøret. Dimitrov var ellers foran 3-0 i første sæt, men opgav ved stillingen 3-5.

Hos kvinderne spillede skader også en rolle. Amerikanske Madison Keys på vej mod kvartfinalen, inden en skade også sendte hende ud af turneringen.

12.-seedede Keys var foran med 5-2 i tredje og afgørende sæt mod den syvendeseedede italiener Jasmine Paolini, men så fik Keys problemer med sit venstre ben.

Hun forsøgte at spille videre, men ved stillingen 5-5 og efter at have modtaget lægehjælp i ti minutter opgav Keys af fuldføre kampen. Den forlod hun i tårer.

Der var heller ikke glæde at spore hos den britiske tennisdarling Emma Raducanu, som sent søndag tabte til kvalifikationsspilleren Lulu Sun fra New Zealand. Sun møder nu Donna Vekic fra Kroatien i kvartfinalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“