Sport - Ritzau

Alexander Bah er ramt af ledbåndsskade

Alexander Bah er ramt af ledbåndsskade

Alexander Bah er ramt af ledbåndsskade

Ritzau
Lissabon
Zuletzt aktualisiert um:
EC qualification match between Denmark - Finland in the Park Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Alexander Bah har forstuvet venstre knæ. Der er skader på danskerens ledbånd, oplyser Benfica.

Alexander Bah misser Benficas kommende Champions League-kvartfinaler mod Inter.

Den danske landsholdsspiller måtte lade sig udskifte af fredagens storkamp mod FC Porto efter en hård tackling, og lørdag skriver Benfica så på sin hjemmeside, at danskeren har pådraget sig en traumatisk forstuvning i venstre knæ. Der er skader på danskerens ledbånd.

Benfica oplyser ikke, hvor længe klubben forventer at måtte undvære den fodrappe fynbo.

Fodboldmediet bold.dk skriver med henvisning til flere portugisiske medier, at Bah forventes ude i to-fire uger.

Alexander Bah ærgrer sig over at måtte sidde ude på et afgørende tidspunkt af sæsonen.

- I går var en lortedag på mange måder. Det er tid til at komme videre og fokusere på næste opgave.

- Jeg vil være ude i få uger, og jeg er klar til at støtte holdet på tirsdag, skriver Bah lørdag aften på Instagram.

Tirsdag spiller Benfica mod Inter i den første af to Champions League-kvartfinaler. Der er returkamp ugen efter.

Der mangler syv runder i den portugisiske liga. Benfica topper rækken med syv point ned til FC Porto.

Benfica råder også over danskeren Casper Tengstedt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“