Sport - Ritzau
Allan Agerholm trækker sig som formand for Parken
Allan Agerholm trækker sig som formand for Parken
Allan Agerholm trækker sig som formand for Parken
Parken Sport & Entertainment, selskabet bag fodboldklubben FCK, siger farvel til Allan Agerholm som formand.
Allan Agerholm fratræder som formand for Parken Sport & Entertainment, selskabet bag fodboldklubben FC København. Det oplyser Parken onsdag i en pressemeddelelse.
Allan Agerholm tiltrådte som formand i Parken i foråret 2021 og har dermed besat stillingen i lidt under tre år.
Henrik Møgelmose er konstitueret som formand i Parken, mens Michael Stenskrog bliver næstformand foreløbig frem til generalforsamlingen i april 2024.
Bestyrelsen i Parken vil nu begynde arbejdet med at finde en ny kandidat til posten som formand.
/ritzau/