Sport - Ritzau

Alonso får annulleret straf: Magnussen mister point

Alonso får annulleret straf: Magnussen mister point

Alonso får annulleret straf: Magnussen mister point

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
F1 Grand Prix of USA Foto: Hoch Zwei/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen mister to point fra den seneste weekend, da en straf til Fernando Alonso er trukket tilbage.

Racerkøreren Kevin Magnussen (Haas) bliver alligevel ikke noteret for en ottendeplads for sidste weekends Formel 1-grand prix i USA.

Således har Formel 1 annulleret den straf, som Fernando Alonso (Alpine) modtog efter løbet. Den betød ellers, at Magnussen avancerede fra niende- til ottendepladsen, men nu rykkes danskeren altså tilbage på niendepladsen.

Det er konsekvensen af en ny beslutning fra Den Internationale Motorsportsunion (FIA), der oplyser om ændringen i en pressemeddelelse.

Dermed mister Magnussen to point. I stedet for fire point får han to point ud af sidste weekends anstrengelser i USA. Hans total er nu 24 point for sæsonen.

Den omstødte beslutning er truffet i Mexico City, hvor weekendens grand prix køres.

Ekstra Bladet, der er til stede i Mexico, forklarer, at en teknikalitet er årsagen til beslutningen.

Det var en protest fra Haas, der efter løbet i USA førte til, at Fernando Alonso blev degraderet fra 7.- til 15.-pladsen.

Men Haas indgav sin officielle protest 24 minutter efter deadline. Det gjorde holdet i god tro, da fristen var blevet forlænget. Den seneste kendelse fastslår imidlertid, at ingen havde ret til at forlænge fristen, skriver Ekstra Bladet.

Haas protesterede over Fernando Alonso, fordi spanierens bil var beskadiget efter et sammenstød med Lance Stroll (Aston Martin).

Sidespejlet på Alonsos Alpine-racer blev slået løs, og senere blev det flået af i vinden. Dermed var bilen at betragte som usikker, kom løbskommissærerne frem til efter Haas' protest.

Den sidste del er FIA stadig enig i, men det har altså ingen betydning på grund af den overskredne tidsfrist.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“