Sport - Ritzau

Alonso udråber Bayern München som Bundesligaens favorit

Alonso udråber Bayern München som Bundesligaens favorit

Alonso udråber Bayern München som Bundesligaens favorit

Ritzau
Leverkusen
Zuletzt aktualisiert um:
Soccer 1. Bundesliga/ FC Schalke 04 - Bayer 04 Leverkusen 0:3. Foto: Elmar Kremser/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Trods frisk Bundesliga-sejr er top-4 målet for Bayer Leverkusen i den nye sæson, siger cheftræner Xabi Alonso.

Bayer Leverkusens cheftræner, Xabi Alonso, mener, at Bayern München er klar favorit til at vinde den tyske Bundesliga denne sæson.

Det fortalte han torsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Hvis du spørger mig, så er Bayern favorit, helt klart, lyder det fra succestræneren forud for fredagens sæsonstart.

- Vores mål er at slutte i top-4. Det er realistisk. Vi har et godt hold.

Bayer Leverkusen vandt i sidste sæson Bundesligaen for første gang i klubbens historie. Det skete efter holdet havde leveret en pletfri sæson uden et eneste liganederlag.

Da sæsonen var slut, havde Leverkusen hele 17 point ned til Stuttgart på andenpladsen, mens storklubben Bayern München måtte nøjes med tredjepladsen - 18 point efter Alonsons tropper.

Bayern München har brugt sommeren på at tilføre det detroniserede mandskab nye kræfter. Fra den kommende sæson bliver det således Vincent Kompany, der som holdets nye cheftræner skal forsøge at lede holdet til mesterskabet.

Derudover er både Michael Olise og João Palhinha, der begge har en fortid i Premier League, og Hiroki Ito, der har spillet for Stuttgart, blevet en del af truppen.

På trods af Leverkusens pletfrie sæson omtalte Alonso på pressemødet mesterskabet som noget, der "ligger i fortiden".

- Sidste år var virkelig godt, men nu starter vi på en frisk.

- Vi bliver nødt til at arbejde os til det hele igen. Vi er nødt til at få vores point og for at kunne det, kræver det en god præstation, siger han og tilføjer:

- Vi ved, at alle kampe bliver svære, og det bliver også tilfældet mod Borussia Mönchengladbach.

Leverkusen åbner fredag Bundesligaen på udebane mod Gladbach.

Alonso melder næsten samtlige spiller på Leverkusens mandskab klar til premieren. Eneste undtagelse er midtbanespilleren Exequiel Palacios, der sidder ude med en knæskade.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“