Sport - Ritzau

Amerikanske doubleveteraner ødelægger Nadals OL-drøm

Amerikanske doubleveteraner ødelægger Nadals OL-drøm

Amerikanske doubleveteraner ødelægger Nadals OL-drøm

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-OLY-PARIS-2024 Foto: Carl De Souza/Ritzau Scanpix

I sit formentlig sidste OL må Rafael Nadal rejse tomhændet hjem. Det sørgede to amerikanere for.

Den spanske tennisstjerne Rafael Nadal kommer ikke til at føje endnu en OL-medalje til samlingen, som i forvejen tæller to guldmedaljer.

Onsdag måtte han sammen med sin unge doublemakker Carlos Alcaraz se sig slået af amerikanerne Austin Krajicek og Rajeev Ram med cifrene 2-6, 4-6 i kvartfinalerne i Paris.

På det røde underlag på Roland Garros, hvor Nadal har hentet flere triumfer end noget andet sted, kunne den spanske stjerneduo ikke finde melodien onsdag.

Det er ikke ofte, 38-årige Nadal møder spillere ældre end sig selv. Men det var tilfældet i kvartfinalen.

Rajeev Ram på modsatte side af nettet har en 40 år gammel fødselsattest, mens hans makker Krajicek er 34 år.

Modsat Nadal og Alcaraz er amerikanerne garvede doublespillere, og den rutine kunne de spanske stjerner ikke hamle op med.

Amerikanerne var ovenpå gennem det meste af kampen, og i sikker stil snuppede de første sæt 6-2.

Sent i andet sæt lykkedes det dem så at bryde spanierne, så de kunne serve semifinalepladsen hjem.

Det lykkedes Nadal og Alcaraz at spille sig til tre breakbolde, men de erfarne amerikanere afværgede dem alle og tog sejren på sin anden matchbold.

Mens Nadal er ude, kan Alcaraz stadig drømme om sin første OL-medalje. I single er den andenseedede spanier klar til kvartfinalen mod USA's Tommy Paul.

Rafael Nadal vandt OL-guld i single tilbage i 2008, mens han vandt guld i double i 2016 sammen med Marc López.

Nadal er en af historiens bedste og mest vindende tennisspillere. Han har vundet 22 grand slam-titler, hvilket kun er overgået af Novak Djokovic. Nadal har 14 French Open-titler i single, som er vundet på netop Roland Garros.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“