Sport - Ritzau

Andy Murray indikerer stop: Vil kæmpe de sidste måneder

Andy Murray indikerer stop: Vil kæmpe de sidste måneder

Andy Murray indikerer stop: Vil kæmpe de sidste måneder

Ritzau
Dubai
Zuletzt aktualisiert um:
Dubai Tennis Championships Foto: Kamran Jebreili/Ritzau Scanpix

Jeg har formentlig ikke så lang tid tilbage, siger en kryptisk Andy Murray efter at have rundet milepæl.

Den tredobbelte grand slam-vinder og tidligere verdensetter Andy Murray har givet et hint om, at han meget vel kan være i gang med sin sidste sæson som professionel tennisspiller.

Den 36-årige skotte erkender, at alderen sætter et mærkbart aftryk på fysikken.

- Jeg elsker stadigvæk at konkurrere, men det bliver åbenlyst sværere og sværere at holde min krop frisk og kunne konkurrere med de yngre spillere, jo ældre jeg bliver.

- Jeg har formentlig ikke så lang tid tilbage, men jeg vil gøre mit bedste i de sidste måneder, siger en kryptisk Murray ifølge AFP.

Udtalelsen er faldet ved denne uges ATP-turnering i Dubai, hvor Murray har spillet sig frem til anden runde.

Da Murray slog Denis Shapovalov i første runde, var det britens sejr nummer 500 på hardcourtunderlag. Sådan en milepæl når man kun, hvis man har været med på topplan i næsten to årtier.

- 500 sejre er ikke så dårligt, og hardcourt har selvfølgelig været et godt underlag for mig over årene, siger Andy Murray.

Han vandt hardcourtturneringen US Open i 2012, og i 2013 og 2016 sejrede han på hjemmebane ved græsturneringen Wimbledon. Han har tabt sine otte andre grand slam-finaler. Han vandt OL-guld i 2012 og 2016.

I de seneste år har skader været et tilbagevendende problem for Murray, der undervejs flirtede med et karrierestop.

Aktuelt ligger han nummer 67 i verden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“