Sport - Ritzau

Aneke Rune: Holger kalder afslapning for tvangsfridage

Aneke Rune: Holger kalder afslapning for tvangsfridage

Aneke Rune: Holger kalder afslapning for tvangsfridage

Ritzau
Melbourne
Zuletzt aktualisiert um:
France Tennis French Open Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix

I Runes lejr er der fokus på balancen mellem tennis og fritid, selv om danskeren sjældent kobler helt af.

19-årige Holger Runes ekstreme målrettethed er en velkendt sag.

Den danske tennisstjerne, som skal i aktion tirsdag ved Australian Open, har flere gange fortalt, at tennis fylder næsten alt for ham, og senest bemærkede den græske stjerne Stefanos Tsitsipas under et pressemøde, at Rune nærmest "lever, ånder og tænker" tennis.

Men nogle gange skal kroppen have hvile, og så må selv den danske nummer ti i verden puste ud.

Det forklarer mor og manager for tennisstjernen Aneke Rune, da hun mandag i forbindelse med et af sin søns træningspas op til årets første grand slam-turnering bliver spurgt, hvordan de sørger for, at han kobler fra.

- Det styrer han jo selv, siger hun, men fortsætter så:

- Altså vi har tvangsfridage, som han kalder dem, hvor han simpelthen ikke må gå på banen, og hvor han skal slappe af. Det syntes han jo var grusomt, da han var yngre, forklarer Aneke Rune med et grin.

Hun tilføjer, at pauserne er en nødvendighed, for at kroppen kan restituere.

- Da han var yngre, sagde han: "Hvad har jeg gjort galt? Hvorfor må jeg ikke gå på banen?". Han syntes, at det var noget af det mest tarvelige i verden, siger Aneke Rune.

Og når Holger Rune i dag så har en af sine fridage, "ligger han på sin iPad og ser tennis", lyder det med endnu et grin fra moren.

- Ej, han ser Netflix, siger hun.

Men for tennisteenageren er det også "sundt at træde to skridt ud og træde ind igen", forklarer moren. Derfor forsøger holdet omkring danskeren, der også tæller to trænere og en analytiker, at få plads til andre ting end tennis.

- Til French Open havde vi Alma (Holger Runes søster, red.) og hendes kæreste der, og de kom hver anden dag og spiste middag og snakkede om en masse andre ting end tennis, nævner Aneke Rune som et eksempel.

Runes træning mandag med østrigske Dominic Thiem var særdeles velbesøgt.

Meget har ændret sig siden sidste år for den unge dansker. På blot et år er han kravlet omkring 90 ranglisteplaceringer opad og er nu et verdensnavn.

Aneke Rune har ifølge eget udsagn rygende travlt under Australian Open med at håndtere mediehenvendelser om alt fra podcasts til dokumentarserier.

Men på nogle punkter er livet også blevet lettere for lejren.

Aneke Rune fortæller blandt andet, at den unge tennisstjerne i optakten har haft god adgang til at træne på turneringens største baner som Rod Laver og Margaret Court Arena.

- Jeg kan huske, at han sidste år gik rundt og så ind på alle de store baner og ønskede, at det var ham, der stod og trænede derinde, siger hun.

Holger Rune spiller natten til tirsdag dansk tid kamp nummer to på Kia Arena mod serbiske Filip Krajinovic, verdens nummer 54.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“