Sport - Ritzau

Ankersen bekræfter sommerexit i FCK

Ankersen bekræfter sommerexit i FCK

Ankersen bekræfter sommerexit i FCK

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superligaklubber træner i Algarve Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Peter Ankersen forlader til sommer FC København. Klubben vil ikke forlænge hans kontrakt, siger han.

Når indeværende sæson går på hæld, gør Peter Ankersens tid i FC København det samme.

Den 33-årige højreback bekræfter over for Tipsbladet, at han er i gang med sin sidste halve sæson hos de danske mestre.

- Klubben har besluttet, at vi ikke skal fortsætte samarbejdet efter denne sæson, og det må jeg bare acceptere, selv om jeg da gerne havde set, at jeg skulle være fortsat i FC København. Det har jeg heller ikke lagt skjul på tidligere, siger Peter Ankersen til Tipsbladet.

Ankersen kom til FCK i 2015 - i første omgang på en lejekontrakt fra Red Bull Salzburg.

Det blev vekslet til en permanent kontrakt, mens han i 2019 drog til Genoa i Italien. Det blev dog ingen succes, og efter et år vendte han retur til FCK.

Han slog igennem i Esbjerg fra 2012 til 2014, inden han drog til Salzburg.

Det er indtil videre blevet til 275 kampe for FCK. I dem har han scoret 13 mål og bidraget med 42 målgivende afleveringer.

Han er også noteret for 27 landskampe for Danmark siden debuten i 2013. Den sidste var i 2019.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“