Sport - Ritzau

Antonsen må bruge fem matchbolde i udmarvende EM-kamp

Antonsen må bruge fem matchbolde i udmarvende EM-kamp

Antonsen må bruge fem matchbolde i udmarvende EM-kamp

Ritzau
Saarbrücken
Zuletzt aktualisiert um:
BADMINTON-INA Foto: Adek Berry/Ritzau Scanpix

Anders Antonsen er klar til EM-semifinale efter tosætssejr over Arnaus Merkle, men det holdt voldsomt hårdt.

Anders Antonsen rykkede fredag et skridt nærmere slutkampen ved dette års EM i badminton. Men det krævede blod, sved og rigeligt med matchbolde at spille sig frem til semifinalerne.

Fredagens kvartfinale mod franske Arnaud Merkle, verdens nummer 46, blev et stort drama. Antonsen endte med at trække sig sejrrigt ud med cifrene 24-22, 27-25.

I andet sæt måtte den danske stjerne, der er nummer fire i verden, bruge hele fem matchbolde for at få bjærget billetten til semifinalen.

Omvendt måtte han også gennem opgøret afværge seks franske sætbolde - fire i første sæt og to i andet. Antonsen selv misbrugte en enkelt i første sæt.

Det så faktisk længe ud til, at Merkle overraskende ville tage første sæt. Fra 16-16 rykkede han lidt fra, og ved 20-17 var der tre franske sætbolde.

Alle fik Antonsen afværget plus en ekstra, før han selv i andet forsøg fik taget sættet hjem.

Det knækkede dog ikke Merkle. Han hang på i hele andet sæt også, som endte i et utroligt drama af ombolde, sætbolde og matchbolde.

Til slut lykkedes det Antonsen at komme videre.

Senere fredag skal et rent dansk anliggende finde endnu en af semifinalisterne. Det sker, når Rasmus Gemke møder Viktor Axelsen. Vinderen kan dog først møde Antonsen i finalen.

I herredouble er tre af de fire semifinalepar danske. Dermed er en dansk finaleplads sikker i den kategori. Og chancerne for en rent dansk finale er gode.

Til gengæld har Danmark skuffet voldsomt i damesingle og -double. Kun Julie Dawall er tilbage i single, mens Maiken Fruergaard og Sara Thygesen skuffende tabte til et tyrkisk par i fredagens kvartfinale.

I mixeddouble er Danmark repræsenteret i begge semifinaler.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“