Sport - Ritzau

Antonsen slider forgæves i stor finale mod ny verdensetter

Antonsen slider forgæves i stor finale mod ny verdensetter

Antonsen slider forgæves i stor finale mod ny verdensetter

Ritzau
Jakarta
Zuletzt aktualisiert um:
Indonesia Open Badminton Foto: Tatan Syuflana/Ritzau Scanpix

Anders Antonsen spillede flot i store dele af Indonesia Open-finalen, men Shi Yuqi var for stærk til sidst.

Når verdensranglisten i badminton opdateres tirsdag, overtager kineseren Shi Yuqi den dukseplads, som Viktor Axelsen har indtaget i 131 uger.

Selv om skader til Axelsen er en del af forklaringen, så beviste Shi Yuqi søndag i finalen ved Indonesia Open, at han er en værdig mand på toppen. I finalen nedlagde han Anders Antonsen i en opslidende dyst over 1 time og 11 minutter.

Antonsen tabte opgøret 9-21, 21-12, 14-21.

Da de to spillere tidligere i år mødtes i finalen ved Malaysia Open på samme niveau, var det danskeren, som trak det længste strå.

Det blev en lige start på opgøret søndag, hvor Antonsen indledningsvist udnyttede sine evner på forbanen. Men fra føring på 6-4 fik danskeren ørerne i den kinesiske maskine i resten af sættet.

Shi Yuqi overtog ikke blot forbanen, men hele Istora Senayan-hallen. Han vandt 13 point i træk mod en Antonsen, som langsomt også accepterede, at han ikke skulle bruge flere kræfter på det sæt. Også i erkendelse af, at han stod på den vindmæssigt svære side.

Danskeren havde flere minutter på banen i benene i turneringen - og flere turneringer i kroppen på det seneste - end sin modstander.

Kræfterne skulle gemmes til de to sæt, der var krævet for at kunne tage sejren.

Det betalte sig i første omgang. Efter sidebyttet skruede Antonsen markant op for tempoet og kunne bedre styre længden på sine slag. Det gjorde det sværere for kineseren at komme igennem med sine angrebsslag.

Ved opholdet midtvejs i sættet var det med dansk føring på 11-8, og Antonsen fortsatte de gode takter.

Fra 14-12 rykkede Antonsen fra og lukkede sættet med syv point på stribe.

Tilbage på den svære side handlede det for danskeren om at skrabe point nok sammen til sidebyttet midtvejs.

Taktikken hed kaotisk badminton, så kineseren fik mindst mulig chance for at styre spillet i duellerne. Og det lykkedes fint.

Set med danske briller var det også et godt tegn, at trætheden så ud til også at have indfundet sig hos kineseren. Trods et par dumme fejl af Antonsen tæt på sidebyttet, fik han syv point med over på den gode side.

Desværre for Antonsen havde Shi Yuqi lært af andet sæt. Og Antonsens spil i første halvdel af tredje sæt. Han begyndte at spille det kaosbadminton, Antonsen selv med succes havde anvendt, og det virkede.

Danskeren nåede aldrig at få kontakt, og til sidst blev hullet på scoretavlen for stort.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“