Sport - Ritzau

Antonsen stryger i Denmark Open-finale efter pragtpræstation

Antonsen stryger i Denmark Open-finale efter pragtpræstation

Antonsen stryger i Denmark Open-finale efter pragtpræstation

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Victor Denmark Open i badminton Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Efter en overlegen og overbevisende præstation er Anders Antonsen klar til sin femte finale i 2024.

Anders Antonsen er for anden gang i karrieren klar til finalen i Denmark Open i Odense.

Lørdag var der således kun minimal slinger i valsen, da han slog japanske Kenta Nishimoto 21-15, 21-14 efter en meget overbevisende præstation.

Antonsen blev efter Viktor Axelsens exit torsdag den højst rangerende tilbageværende spiller, og indtil videre har han levet fint op til favoritværdigheden.

Således også lørdag, hvor sejren var hans mest overbevisende i turneringen hidtil.

I 2020 strøg Antonsen helt til tops i Odense efter sejr over barndomsvennen Rasmus Gemke i finalen. Det skete for tribuner, der i en coronatid var meget sparsomt besat, og i et felt spækket med afbud.

Søndag vil arenaen i Odense uden tvivl være noget mere levende, når Koki Watanabe venter i finalen. Japaneren, der er nummer 13 i verden, slog lørdag den 19-årige franske komet Alex Lanier i to sæt.

Ligesom Antonsen havde Nishimoto vundet sine hidtil tre kampe i turneringen i tre sæt, og med sejre over Anthony Ginting, Rasmus Gemke og 2023-vinderen Hong Yang Weng vist stor styrke.

Det var også tilfældet i perioder lørdag. Antonsen startede fremragende og virkede med 11-5 ved sætpausen til at være i fuld kontrol med opgøret.

Men Nishimoto fik gjort duellerne lidt længere, og ved 13-15 havde han næsten kontakt. Men til stor glæde for størstedelen af hallen oppede aarhusianeren sig og tog et forholdsvist sikkert sæt.

I andet sæt virkede Nishimoto knækket. Antonsen var ovenpå på alle parametre og kørte sin modstander rundt med meget fokuseret og tålmodigt spil, når det var nødvendigt.

Især fysisk var danskeren et niveau eller to over en i stigende grad meget slidt japaner, og efter en lille times spil var det slut.

Søndagens finale er Antonsens femte i 2024. Han har indtil videre føjet tre sejre til cv'et.

Også herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup sikrede sig lørdag adgang til en finale ved Denmark Open.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“