Sport - Ritzau

Årets Le Mans slutter med danskerløs Ferrari-triumf

Årets Le Mans slutter med danskerløs Ferrari-triumf

Årets Le Mans slutter med danskerløs Ferrari-triumf

Ritzau
Le Mans
Zuletzt aktualisiert um:
France Le Mans 24H Auto Racing Foto: Jeremias Gonzales/Ritzau Scanpix

Ferrari vandt den bedste klasse i årets Le Mans foran rivalerne fra Toyota, der fik brudt sin dominans

Ferrari vandt søndag Le Mans i løbets kongeklasse, hypercar. Det var dog en af de Ferrari-biler uden danskere på holdet.

Dermed vendte Ferrari tilbage i Le Mans efter 50 års fravær med succes. I Ferrari-vinderbilen sad Pier Guidi, Antonio Giovinazzi og James Calado.

- Det er en fantastisk bedrift efter så lang tid. Det her vil gå over i historien, siger Calado ifølge AFP.

Nicklas Nielsen, der kørte i en af de andre Ferrari-biler, var glad på holdets vegne, selv om han ikke selv var med i vinderbilen.

- Det kan man godt glæde sig over. Det er et bevis på alt det arbejde, vi har lagt i det. Det har givet pote.

- Vi var med, indtil vi var nødt til at trække bilen i garagen. Det var sort uheld, siger Nicklas Nielsen til TV 2.

Ferraris sejr betød, at Toyotas dominans i kongeklassen med fem sejre i træk inden årets Le Mans er slut.

Toyota, der også længe kæmpede med om sejren, blev nummer to.

I LM GTE Am-klassen, den lavest rangerede klasse, endte Michelle Gatting på en fjerdeplads med sit Porsche-hold, Iron Dames.

Den danske racerkører Michelle Gatting var ellers længe godt med fremme i årets udgave af Le Mans.

Gatting kører for "Iron Dames", der er en pink Porsche med tre kvindelige kørere. Danskeren formåede ikke at køre holdet til en podieplads i klassen, som Corvette tog.

"Iron Dames" var i front af sin klasse flere gange undervejs i 24-timers-løbet. Holdet endte med at misse podiet med lidt over fem sekunder, fordi bremserne skulle skiftes, og det kostede meget tid.

- Den er svær at sluge. Vi førte løbet i lang tid. Så det gør ondt, at vi missede podiet. Vi troede, vi kunne køre uden at skifte de bremser. Men det var for farligt.

- Jeg har også en del af skylden. Jeg manglede fart, og derfor var det ærgerligt at mangle lidt over fem sekunder, siger Michelle Gatting til TV 2.

I alt 13 danskere var med i årets Le Mans i de forskellige klasser, men ingen endte på podiet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“