Sport - Ritzau

Arsenal forstærker sig med italiensk EM-forsvarer

Arsenal forstærker sig med italiensk EM-forsvarer

Arsenal forstærker sig med italiensk EM-forsvarer

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
GER, EURO UEFA 2024, Group B, Italy vs Albania Foto: Hasan Bratic/Ritzau Scanpix

Riccardo Calafiori skifter Bologna ud med en langvarig kontrakt hos Arsenal.

Den engelske vicemester Arsenal har sikret sig en forventet forstærkning af sit forsvar.

Fra Bologna ankommer således den 22-årige Riccardo Calafiori, der var en betydende del af det italienske EM-hold.

Det skriver Arsenal mandag på sin hjemmeside.

For Bologna imponerede unge Calafiori i sidste sæson som en del af holdets centrale forsvar, og her vil han helt givet også være et alternativ til den kommende sæson.

Franske William Saliba og brasilianske Gabriel Magalhaes har dog siddet tungt på de to pladser centralt, så Calafiori bliver givetvis også en mulighed som venstreback. Her har han tidligere spillet mange kampe for Roma og Basel.

- Han var en af de bedste spillere i Serie A i sidste sæson og var stærk for Italien ved EM denne sommer. Mikel (Arteta, Arsenals manager, red.) og vores trænere ser meget frem til at arbejde med Riccardo, siger sportsdirektør Edu til klubbens hjemmeside.

Arsenal oplyser som vanligt ikke, hvor lang en kontrakt man har lavet med sin nye spiller, ud over at aftalen er langvarig.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“