Sport - Ritzau

Arsenal-spids før CL-brag: Husker ikke fodbold uden smerte

Arsenal-spids før CL-brag: Husker ikke fodbold uden smerte

Arsenal-spids før CL-brag: Husker ikke fodbold uden smerte

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Manchester City v Arsenal - Premier League - Etihad Stadium Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix

Gabriel Jesus har før Arsenals Champions League-kvartfinale stadig ondt i det knæ, der har holdt ham ude.

For Arsenal har den igangværende sæson været en enorm succes, men for klubbens brasilianske angriber Gabriel Jesus har den været knap så prangende.

Arsenal er klar til kvartfinalerne i Champions League, hvor den første mod Bayern München spilles tirsdag, og ligger nummer et i Premier League, men for Jesus har sæsonen været præget af skader og udfordringer med at finde topniveau, når han ellers er klar til at spille.

- Jeg mærker stadig til min knæskade. Jeg kan ikke huske, hvordan det er at spille fodbold uden smerter.

- Jeg har desværre nogle problemer, og det ser folk ikke altid. Men mentalt prøver jeg at være stærk i tankerne, siger Gabriel Jesus ifølge Reuters på et pressemøde forud for hjemmekampen mod Bayern München.

På tværs af turneringer har Jesus blot scoret otte gange i sæsonen, men han er ikke bekymret over udsigten til, at Arsenal af den grund måske henter en angriber mere til sommer,

- De ved allerede, om de vil have en eller ej. Min opgave er at træne hårdt og forbedre det, jeg skal. Spekulationer vil altid være, siger den 27-årige angriber.

Blandt britiske medier er der uenighed om, hvorvidt Jesus kommer til at indgå i Mikel Artetas startopstilling tirsdag aften.

Der er kickoff på Emirates klokken 21.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“