Sport - Ritzau

Arsenal vinder i stort comeback efter Billings lynmål

Arsenal vinder i stort comeback efter Billings lynmål

Arsenal vinder i stort comeback efter Billings lynmål

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-ARSENAL-BOURNEMOUTH Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

Phillip Billing bragte Bournemouth foran mod Arsenal efter 9,11 sekunder. Arsenal endte dog med at vinde 3-2.

Den danske fodboldspiller Philip Billing fik en tidlig hovedrolle, da hans klub, Bournemouth, lørdag tabte med 2-3 på udebane mod Premier Leagues førerhold, Arsenal, der scorede sejrsmålet i syv minutters tillægstid.

Bare 9,11 sekunder var spillet, da Billing sendte bolden i mål til 1-0 for Bournemouth.

Dermed har han ifølge Opta, der leverer data til Premier League, scoret historiens næsthurtigste mål i ligaen, skriver Reuters.

Shane Long er noteret for historiens hurtigste Premier League. For fire sæsoner siden scorede han for Southampton efter 7,69 sekunder i en kamp mod Watford. Tottenhams Ledley King havde inden lørdag scoret det næsthurtigste i tiden 9,82 sekunder.

Bournemouth gik åbenlyst efter at tage Arsenal på sengen fra kampens første sekunder. Holdet gav bolden op og angreb fluks gennem banens højre side.

Dango Ouattara førte bolden frem, og fra en position lige uden for straffesparksfeltet sendte han bolden ind i feltet, hvor Billing fuldførte chokangrebet.

Arsenal var selvsagt storfavorit mod ligaens nummer 19, men Bournemouth kom for at spille om point.

Bundholdet kom igennem et til tider hårdt Arsenal-pres i første halvleg og fordoblede så føringen ti minutter efter pausen ved Marcos Senesi, der headede en hjørnesparksbold i nettet.

Efter ligeledes et hjørnespark skaffede Arsenal ny spænding efter godt en time, da Thomas Partey reducerede, og i det 70. minut flugtede Ben White Arsenal på 2-2 efter et perfekt oplæg fra Reiss Nelson.

Arsenal pressede hårdt for sejrsmålet i slutfasen, og syv minutter inde i tillægstiden lykkedes det at fuldende det store comeback, da Nelson kanonerede bolden i målhjørnet fra kanten af feltet efter et hjørnespark.

Med sejren har Arsenal fem point ned til nummer to, Manchester City, i toppen af Premier League, efter at City tidligere lørdag slog Newcastle med 2-0.

Andetsteds i London hentede Chelsea en vital hjemmesejr på 1-0 over Leeds. Det var Chelseas første ligasejr i seks runder. Wesley Fofana scorede Chelseas sejrsmål syv minutter efter pausen.

En tredje London-klub - Tottenham - skuffede ved at tabe 0-1 ude mod Wolverhampton, men holder stadig fast i fjerdepladsen. Pierre-Emile Højbjerg spillede hele kampen for Tottenham.

Danske Joachim Andersen var uheldig at score selvmål, da Crystal Palace på udebane tabte med 0-1 til Aston Villa.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“