Sport - Ritzau

Asgreen erstatter rygskadet Kron i VM-linjeløbet

Asgreen erstatter rygskadet Kron i VM-linjeløbet

Asgreen erstatter rygskadet Kron i VM-linjeløbet

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Spain Cycling Vuelta Foto: Lorena Sopena/Ritzau Scanpix

Landstræner Anders Lund har foretaget en ændring på søndagens hold til landevejsløbet ved VM.

Andreas Kron er ramt af en rygskade og misser søndagens VM-linjeløb. I stedet er Kasper Asgreen udtaget. Det oplyser Danmarks Cykle Union (DCU) tirsdag på sin hjemmeside.

Det er landstræner Anders Lund, som har foretaget udskiftningen i den danske trup til dette års VM i landevejscykling.

Kron udgik i søndags på femte og sidste etape af Luxembourg Rundt, og det blev i første omgang nedtonet af Lotto-holdet. Kron tog sig bare sine forholdsregler for at blive klar til VM, blev det forklaret.

DCU oplyser dog, at det er den samme skade, som Kron pådrog sig under Vuelta a Espana, der nu har ført til VM-udskiftningen.

- Den rygskade, som Andreas Kron pådrog sig ved sit styrt i Vuelta a Espana, og som også medførte, at Kron måtte udgå af Luxembourg Rundt, volder stadig problemer, og det har desværre ikke vist sig muligt for Kron at blive klar til VM.

- I stedet har Anders Lund kaldt Kasper Asgreen tilbage til lejren, og Asgreen slutter sig dermed til truppen, der søndag skal køre med om regnbuestriberne til dette års VM i landevejscykling, oplyser unionen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“