Sport - Ritzau

Atletikbestyrelse ignorerede advarsel fra Team Danmark

Atletikbestyrelse ignorerede advarsel fra Team Danmark

Atletikbestyrelse ignorerede advarsel fra Team Danmark

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Længdespring - DM-ugen Aalborg - søndag Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Allerede inden Simone Frandsen trak sig efter internt pres, var Team Danmark ude med en advarsel.

Team Danmark advarede bestyrelsen i Dansk Atletik, allerede inden formand Simone Frandsen og tre andre bestyrelsesmedlemmer trak sig i slutningen af januar.

Det skriver DR Sporten, som har fået fingre i et såkaldt bekymringsbrev fra Team Danmark.

Brevet landede hos Dansk Atletiks bestyrelse, få dage før de fire bestyrelsesmedlemmer trak sig.

I brevet beskriver Team Danmark-direktør Peter Fabrin, at man er bekymret over de mange ledelsesskift, der har været i Dansk Atletik i de seneste år.

- Hvis uroen i Dansk Atletiks bestyrelse endnu en gang vil medføre udskiftning på centrale ledende politiske eller administrative poster, er det derfor en reel bekymring og overvejelse fra Team Danmark om den investering, som vi gør sammen med jer i udviklingen af jeres elitearbejde, skal fortsætte i nuværende form og omfang, skriver Team Danmark ifølge DR Sporten i brevet.

Team Danmark varsler med andre ord, at den interne ballade kunne komme til at koste Dansk Atletik den økonomiske støtte.

Team Danmark havde på daværende tidspunkt fået nys om, at fem bestyrelsesmedlemmer havde udtrykt mistillid til formand Simone Frandsen, skriver DR Sporten.

Derfor blev brevet sendt til bestyrelsen, men de fem bestyrelsesmedlemmer droppede ikke deres mistillidsvotum af den grund.

Da Simone Frandsen og de tre øvrige bestyrelsesmedlemmer trak sig, indgav sportschef Mikkel Larsen desuden sin opsigelse efter 20 år i atletikforbundet.

Team Danmark har siden været ude med offentlig kritik af Dansk Atletik. Sportschef Lars Balle Christensen kaldte hos TV 2 Sport udviklingen "dybt, dybt bekymrende" og gentog risikoen for, at den økonomiske støtte kunne blive trukket.

- Hvis der ikke bliver eksekveret, skal der penge tilbage til Team Danmark, så vi kan investere i noget, der er bæredygtigt.

- Det er ikke bæredygtigt, hvad der foregår i dansk atletik i øjeblikket. Hvis det her fortsætter meget længere, har vi svært ved at se, at vi kan blive ved med at fortsætte samarbejdet med Dansk Atletik, sagde Lars Balle Christensen til TV2 Sport.

På nuværende tidspunkt har Thomas Vang Christensen overtaget formandsposten i Dansk Atletik.

I løbet af foråret skal Dansk Atletik vælge en ny formand og en ny næstformand. Det er tredje gang på under to år, at der skal findes en ny formand. Dertil kommer altså, at forbundet skal ansætte en ny elitechef.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“