Sport - Ritzau

Australian Open tilføjer en ekstra dag til kampprogrammet

Australian Open tilføjer en ekstra dag til kampprogrammet

Australian Open tilføjer en ekstra dag til kampprogrammet

Ritzau
Sydney
Zuletzt aktualisiert um:
Australian Open Tennis Foto: Ng Han Guan/Ritzau Scanpix

For at minimere sene aftenkampe tilføjer Australian Open i 2024 en ekstra dag til kampprogrammet.

Antallet af sene aften- og nattekampe skal minimeres ved Australian Open. Derfor vil turneringen i 2024 for første gang starte en søndag.

Det skriver Australian Open på sin hjemmeside.

Tidligere er turneringen begyndt mandag, men der lægges fra 2024 en dag mere på. Dermed vil turneringen strække sig over 15 dage.

- Vi har lyttet til feedbacken fra spillerne og fansene og er glade for at levere en løsning for at minimere antallet af sene kampafslutninger, samtidig med at vi fortsætter med at levere et fair kampprogram på banerne, siger turneringsdirektør Craig Tiley.

Australian Open begrunder de senere kampafslutninger med, at kampene har udviklet sig til at vare længere end tidligere.

Der har i de senere år været kampe, der først er sluttet tæt på klokken fire om natten lokal tid, hvilket har været kritiseret kraftigt.

Ved turneringen i januar i år spillede Andy Murray mod Thanasi Kokkinakis frem til klokken 04.05 og kaldte det efterfølgende "en farce".

Det affødte også kraftig kritik fra blandt andre John McEnroe, som er tidligere grand slam-vinder og kommenterede kampe ved turneringen.

Han sagde, at det krydsede grænsen til vanvid og opfordrede arrangørerne til at få implementeret en ordning, så det ikke ville ske igen.

- Jeg er rystet og kunne ikke tro mine egne øjne, da de stadig spillede på det tidspunkt, sagde McEnroe dengang til mediet Eurosport.

Australian Open er ikke den første grand slam-turnering, der udvider til 15 dage. French Open spilles allerede over samme antal dage, mens Wimbledon og US Open fortsat afvikles over 14 dage.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“