Sport - Ritzau

Axelsen efter choknederlag: Jeg var anspændt og uskarp

Axelsen efter choknederlag: Jeg var anspændt og uskarp

Axelsen efter choknederlag: Jeg var anspændt og uskarp

Ritzau
Birmingham
Zuletzt aktualisiert um:
Viktor Axelsen vs Tze Yong NG. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Viktor Axelsen mente, at han tabte kampen, snarere end Ng Tze Yong vandt den i All England-møde.

Sidste år vandt Viktor Axelsen All England i suveræn stil, men i jagten på et titelforsvar måtte han torsdag se sig slået allerede i anden runde.

Efter at have misset to matchbolde tabte danskeren med 15-21, 21-9, 21-23 til Ng Tze Yong fra Malaysia.

- Jeg har haft en god forberedelse og haft det ligesom sidste år. Jeg har ikke ændret noget. Det er kun mig selv. Der er ingen undskyldninger, siger Viktor Axelsen til TV 2 Sport.

- Jeg var anspændt, usikker og uskarp. Der er mange tillægsord. Det var ikke godt nok, desværre. Sådan er det, siger han.

Ng Tze Yong er blot nummer 28 i verden, men med sine 22 år regnes han som en af fremtidens store spillere. Det viste han prøver på mod Axelsen, hvor han var nærmest umulig at slå igennem.

- Han er helt sikkert en spiller, vi kommer til at se mere til, men uden at tage noget fra ham, var det mig selv, der tabte kampen, mener Axelsen.

- Vi kan alle have en dårlig dag indimellem. Det har jeg ikke haft i de store turneringer rigtig længe, men det skulle måske komme på et tidspunkt. Den slår hårdt. Det er min yndlingsturnering, og jeg ville gerne gøre det godt.

Axelsen har vundet All England to gange.

Mens Axelsen er ude, er Danmark stadig repræsenteret af Anders Antonsen i herresingle.

Antonsen gik torsdag videre til kvartfinalen efter sejr i to sæt over indiske Lakshya Sen, som sidste år slog danskeren ud på samme stadie i turneringen.

- Det føles sindssygt godt. Jeg er sindssygt glad for kampen. Jeg synes, at jeg løste opgaven tæt på perfekt. Så jeg er stolt over præstationen, siger Antonsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“