Sport - Ritzau

Axelsen og Blichfeldt melder sig klar oven på drilske skader

Axelsen og Blichfeldt melder sig klar oven på drilske skader

Axelsen og Blichfeldt melder sig klar oven på drilske skader

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Fælles pressemøde med de danske atleter Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hverken Viktor Axelsen eller Mia Blichfeldt mærker noget til de skader, der holdt dem ude op til OL.

56 og 106 dage.

Så længe siden er det, at henholdsvis Viktor Axelsen og Mia Blichfeldt har spillet en kamp af betydning, når OL-turneringen i badminton lørdag begynder i Paris.

De to danskere har længe døjet med forskellige skavanker, der har forstyrret optakten til sæsonens helt store mål, men nu er de klar igen.

Det forsikrer de, få dage før det går løs i den franske hovedstad.

- Jeg er fit for fight. Jeg har en krop nu, der er lidt mere samarbejdsvillig. Jeg har kunnet træne de sidste fire-fem uger nu uden afbræk, så jeg er meget positiv, siger Axelsen, der på det seneste har døjet med en skade i foden.

Blichfeldt har gennem karrieren været plaget af forskellige skader, og 2024 har ikke været nogen undtagelse.

I foråret stoppede hun med at spille kampe, fordi hun var ramt af en bruskskade i venstre knæ. Da det begyndte at arte sig, opstod der problemer med det højre.

- Mit helbred er godt. Jeg har ingen smerter i knæene. Jeg træner fuldt med, og alt kører bare, så det er dejligt, siger hun.

Det er tre uger siden, smerterne endelig forsvandt helt. Og de sidste uger har hun brugt på at indhente den manglende kamptræning.

- Vi har haft sparring fra Singapore med rigtige dommere i Brøndby, og vi har haft en lydfil fra en arena i Indonesien, som vi har spillet ud gennem hallen under kampene, så vi fik den samme atmosfære.

- Jeg har fået spillet en masse gode kampe, og for mig har det været vigtigt med en længere træningsperiode. Det har vi ikke, når vi spiller så mange turneringer, forklarer Blichfeldt.

Heller ikke Axelsen frygter, at den manglende kamptræning kommer til at hæmme hans forsøg på at gentage guldtriumfen fra Tokyo.

- Jeg har fået spillet nogle kampe her til træning de sidste par dage, før vi tog afsted, og det er gået rigtig godt, så jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg hurtigt kommer i kamp-mode, lyder det fra verdens nummer to.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“