Sport - Ritzau

Back tager til Norge efter manglende gennembrud i Brøndby

Back tager til Norge efter manglende gennembrud i Brøndby

Back tager til Norge efter manglende gennembrud i Brøndby

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakampen mellem Brøndby og AaB på Brøndby Stadion Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jens Martin Gammelby fik aldrig sit gennembrud i Brøndby. Nu fortsætter forsvarsspilleren i norsk fodbold.

Brøndby har skilt sig af med Jens Martin Gammelby.

På sin hjemmeside skriver superligaklubben, at Gammelby fortsætter karrieren i norske HamHam. Parterne er blevet enige om et permanent skifte for højrebacken, som aldrig fik sit gennembrud i Brøndby.

Han kom til fra Silkeborg i sommeren 2018, men tilbragte store dele af sin første sæson på bænken.

Da han endelig kom ind, formåede han ikke at slå igennem, og siden blev han lejet ud til både Lyngby og polske Miedz Legnica.

Egentlig skulle han have tilbragt hele 2022 i den polske klub, men da Brøndby i sommer blev ramt af flere skader, blev han kaldt hjem.

Nu smutter han nok en gang.

- Jens Martin har fået en god mulighed i norsk fodbold, og det skifte vil vi ikke stå i vejen for. Vi vil gerne takke Jens Martin for sin indsats i klubben igennem de seneste fire sæsoner, og alle i klubben ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Hovedpersonen selv er stolt over sin tid i Brøndby.

- Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle, jeg har mødt på min vej i Brøndby. Mine år i Brøndby IF har for mit vedkommende budt på sejre og nederlag, både som hold og personligt.

- Det er ikke altid nemt, når vejen ikke er snorlige, men jeg er stolt over at have repræsenteret Brøndby IF og de mange gode oplevelser, jeg har haft, siger han.

28-årige Gammelby får en dansk chef i HamKam, som trænes af Jakob Michelsen. Den tidligere Sønderjyske- og OB-træner har store forventninger til nyerhvervelsen.

- Jens Martin er en højreback, som er god med begge ben, har masser af erfaring og har leveret en god portion mål i den bedste række i Danmark. Her får vi en spiller med god fysik og en masse erfaring, som vil være nyttig i den kommende sæson, siger han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“