Sport - Ritzau

Badmintonherrer ramler ind i Taiwan i VM-kvartfinale

Badmintonherrer ramler ind i Taiwan i VM-kvartfinale

Badmintonherrer ramler ind i Taiwan i VM-kvartfinale

Ritzau
Chengdu
Zuletzt aktualisiert um:
China Badminton Foto: Ng Han Guan/Ritzau Scanpix

Efter en sejr i det indledende gruppespil skal Danmark møde Taiwan i kvartfinalen ved Thomas Cup.

Det danske herrelandshold i badminton får Taiwan som modstander i kvartfinalen ved hold-VM, Thomas Cup, i kinesiske Chengdu.

Det står klart efter lodtrækningen onsdag eftermiddag dansk tid.

Danmark vandt sin indledende gruppe foran Malaysia, Hongkong og Algeriet, så Viktor Axelsen og co. vidste, at der ville blive trukket en toer fra en af de andre grupper frem.

Det endte altså med at blive Taiwan, der i sin indledende gruppe sluttede bag Japan. Det var formentlig den mest gunstige lodtrækning, Danmark kunne få.

Cheflandstræner Kenneth Jonassen forventer en jævnbyrdig kvartfinale.

- Taiwan er en tricky størrelse. Taiwan har et velbalanceret hold med rutinerede spillere i verdensklasse sammen med nogle unge og virkelig talentfulde spillere. Det bliver en svær størrelse at bryde kræfter med, men det er en udfordring, jeg ser frem til, siger han.

Ud over Danmark er de syv andre kvartfinalister fra Asien. Vinder Danmark over Taiwan, venter enten Sydkorea eller Indonesien i semifinalen.

Kvartfinalen mellem Danmark og Taiwan forventes at blive spillet fredag omkring klokken 11 dansk tid, oplyser Badminton Danmark. Der er semifinale og finale lørdag og søndag.

Kvartfinalerne ser ud som følger i Thomas Cup:

* Danmark-Taiwan

* Kina-Indien.

* Sydkorea-Indonesien.

* Japan-Malaysia.

Tidligere onsdag var der lodtrækning til kvartfinalen i kvindernes hold-VM, Uber Cup. Her havnede de danske kvinder i favnen på favoritten Kina.

Kvartfinalerne ser ud som følger i Uber Cup:

* Danmark-Kina.

* Japan-Indien.

* Indonesien-Thailand.

* Taiwan-Sydkorea.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“