Sport - Ritzau

Bayern suspenderer Sadio Mané i en kamp efter klammeri

Bayern suspenderer Sadio Mané i en kamp efter klammeri

Bayern suspenderer Sadio Mané i en kamp efter klammeri

Ritzau
München
Zuletzt aktualisiert um:
Training FC Bayern Munich Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix

Sadio Mané har fået en intern karantænedag efter sammenstød med holdkammerat, meddeler den tyske mesterklub.

Den senegalesiske fodboldstjerne Sadio Mané kommer ikke på banen i lørdagens bundesligakamp mod danskerklubben Hoffenheim.

Mané er blevet suspenderet for at have begået en fejl efter tirsdagens 0-3-nederlag til Manchester City i Champions Leagues kvartfinaler.

Det skriver Bayern München på sin hjemmeside torsdag eftermiddag. Klubben går dog ikke i detaljer med, hvad fejlen består i, men det synes velbeskrevet af Bild, Sky Germany og flere andre tyske medier.

Ifølge medierne er årsagen til suspenderingen, at Mané røg i clinch med holdkammeraten Leroy Sané efter lussingen i Manchester.

Mens kampen fortsat pågik, diskuterede de to spillere ophedet med hinanden, og efter kampen gik det så helt galt, da de to stødte sammen i omklædningsrummet. Flere holdkammerater måtte adskille dem, og Sané havde angiveligt fået en blodig læbe efter sammenstødet.

Da holdet efterfølgende landede i München, blev Mané hentet af en privatchauffør, mens Sané fortsatte med holdbussen.

Torsdag deltog begge i Bayern Münchens træning, og de to kamphaner varmede op ved siden af hinanden.

Inden træning skulle begge spillere angiveligt have været indkaldt til en alvorssnak med klubledelsen.

Ud over at gå glip af den kommende bundesligakamp har Sadio Mané også fået en bøde af Bayern München, oplyser klubben.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“