Sport - Ritzau

Belgisk bjergged laver stort nummer i kvindernes Tour

Belgisk bjergged laver stort nummer i kvindernes Tour

Belgisk bjergged laver stort nummer i kvindernes Tour

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Cycling Tour de France Women Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix

Justine Ghekiere tog lørdag karrierens med afstand største triumf med etapesejren i Tour de France Femmes.

Justine Ghekiere (AG Insurance) triumferede lørdag på 7. og næstsidste etape af kvindernes Tour de France.

Den 28-årige belgier, der blot har kørt som professionel i tre år, var en del af lørdagens udbrud, og derfra grundlagde hun sin triumf ved at køre alene over bjergetapens sidste to knolde.

Iført den prikkede bjergtrøje Ghekiere vandt med mere end et minut ned til franske Maëva Squiban (Arkea).

Tæt herefter fulgte favoritten Demi Vollering (SD Worx), som tog lidt sekunder på kvinden i den gule førertrøje, Katarzyna Niewiadoma (Canyon).

Polakken har i det samlede klassement 27 sekunder ned til sin nærmeste forfølger, hollandske Puck Pieterse, men i alt ni rivaler - inklusive Vollering og Ghekiere ligger inden for halvandet minuts afstand, så alt er stadig åbent.

Søndag bliver Tour de Frances Femmes afgjort med en bjergetape, der byder på et par modbydelige stigninger uden for kategori.

Først gælder det Col du Glandon, og siden bliver det hele afgjort på Alpe d'Huez, hvor Vollering senest forventes at sætte et stort angreb på den samlede sejr ind.

Ligesom fredag var Marianne Vos (Visma) i den grønne pointtrøje og Justine Ghekiere i den prikkede bjergtrøje en del af lørdagens mest seriøse udbrud, og de to var længe komfortabelt på første- og andenpladsen i det virtuelle klassement.

Udbruddet havde på sit højeste mere end fem minutters forspring, men det smuldrede stille og roligt frem mod den stejle afslutning og de sidste to af i alt fem kategoriserede stigninger på etapen.

Emma Norsgaard (Movistar) og Cecilie Uttrup Ludwig (FDJ) var begge synlige i feltet og gjorde et stykke arbejde for at trække Vos og kompagni ind, men da afgørelsen faldt, var danskerne faldet helt fra.

Ghekiere forlod Vos og de andre for at gå solo, og favoritterne havde tydeligvis forregnet sig, hvis de regnede med, at de nemt kunne hale den slidstærke belgier ind.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“