Sport - Ritzau

Belgisk hammer redder Manchester City i Madrid

Belgisk hammer redder Manchester City i Madrid

Belgisk hammer redder Manchester City i Madrid

Ritzau
Madrid
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-REAL MADRID-MANCHESTER CITY Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix

Kevin De Bruyne sørgede for, at Vinicius Junior ikke blev matchvinder, da City og Real Madrid mødtes.

Spændingen er mere end intakt i Champions League-semifinalen mellem Real Madrid og Manchester City.

Efter en afvekslende kamp spillede de to klassemandskaber tirsdag aften 1-1 på Santiago Bernabeu i den spanske hovedstad.

Begge mandskaber havde i løbet af kampen perioder, hvor de var bedst, og der var også chancer til mere end to mål. Men der blev spillet både forsigtigt og meget disciplineret i begge ender.

Vinicius Junior bragte Real Madrid foran i første halvleg med et langskudsbrag, og Kevin De Bruyne sørgede med sit langskudsmål efter pausen for, at det endte uden vinder.

Dermed er det vinderen af returopgøret i næste uge, der booker billet til Champions League-finalen i Istanbul.

Ikke overraskende fik Manchester City lov til at have bolden, men englænderne formåede ikke at skabe kæmpestore chancer før pausen.

Real Madrids kæder stod meget kompakt. Det betød, at Manchester Citys boldkunstnere havde svært ved at finde hinanden i mellemrummene.

Godt nok fik både Kevin De Bruyne og Erling Haaland et par fine muligheder, men Real Madrids defensiv lykkedes i høj grad med at tvinge gæsterne til langskud.

Omvendt var Real Madrid farlig i kontraangrebene, og det gav nogle fine chancer.

Efter 26 minutter blokerede Ruben Dias i sidste øjeblik et skarpt indlæg fra Vinicius Junior med retning mod Karim Benzema, som lurede bagest i feltet.

Ti minutter senere var der ingen, der nåede at blokere, da Vinicius Junior fik bolden uden for feltet.

Den farlige brasilianer tog et træk og hamrede kuglen i nettet med så stor kraft, at Ederson i målet ikke nåede at reagere i tide.

Efter pausen var billedet en smule anderledes i perioder.

Real Madrid greb i glimt initiativet og pressede aktivt Manchester City langt tilbage på grønsværen. Flere gange lykkedes spanierne med at fastholde trykket på englænderne, som i en periode ikke var i stand til at vende spillet.

Det var tydeligt, at City-spillerne så småt var ved at blive frustrerede, men efter 67 minutter kom forløsningen.

Gæsterne havde presset Real Madrid langt tilbage, da Ilkay Gündogan serverede bolden på et sølvfad til Kevin De Bruyne.

Belgieren havde helt frit skud, og med et hårdt, fladt spark sendte han City på 1-1.

Og det var åbenbart de gode langskuds kamp.

Aurelien Tchouameni var lige ved at bringe Real Madrid i front kort før den ordinære spilletids udløb, men Ederson viste akrobatiske evner og verfede bolden over mål.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“